Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk.

Alternative proteinkilder og biobaserede produkter er i høj kurs. På Teknologisk Institut har forskere i flere år arbejdet med at omdanne spild fra marken til bl.a. nye fødevarer, emballage og kosmetik. Nu har de allieret sig med en ekstra hjælper: Svampe.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Fra spild til nye fødevarer

Kort fortalt kan man bruge spisesvampe til at fermentere reststrømme fra landbruget, så det, der ellers ville gå til spilde, kan upcycles til nye produkter.

Svampene, der bor i en bioreaktor, ‘spiser’ spildstrømme, som de bliver fodret med og omdanner det til biomasse. Spildstrømmene kan fx være rester fra sukkerroe-produktion, overskydende korn fra ølbrygning og frugtskaller, som forbehandles, inden svampene får det som foder.

Læs også: Sådan kan det påvirke kroppen, når du spiser granatæblekerner hver dag

“Man kan sammenligne det med kombucha-brygning, hvor man fodrer en svampe-bakteriekultur med sukker. I EU-projektet Zest består kulturen af svampestammer, der omdanner landbrugsresterne til biomasse, som vi kan bruge direkte eller trække svampeprotein og kitin ud af, som bruges i fx medicin, fødevarer og bioplast”, siger seniorprojektleder Xiaoru Hou fra Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: Så meget er 60 gram protein

Lavere klimaaftryk og mindre vandforbrug

Da svampene bliver fodret med sidestrømme fra landbrug og fødevareproduktion, og dele af bakteriekulturen recirkuleres, bidrager produktionsmetoden til nulspild og cirkulær økonomi.

“Samtidig kræver processen kun små mængder vand sammenlignet med mere traditionel proteinproduktion, mens udledningen af drivhusgasser også er markant lavere. Resultatet er en mere bæredygtig og omkostningseffektiv metode til proteinproduktion, der samtidig har et højt niveau af fødevaresikkerhed”, siger projektkoordinator og centerchef Anne Christine Hastrup fra Teknologisk Institut.

Læs også: Stort studie afslører: Denne kost hænger sammen med lavere risiko for fem kræftformer

Højt indhold af protein

Sammenlignet med planteprotein er svampeprotein lettere for menneskekroppen at fordøje. Samtidig tilfører svampene også vitaminerne B12 og D, som beriger de nye fødevarer, som svampeproteinerne indgår i.

Svampeproteinerne har en neutral smagsprofil på grund af sin cellestruktur og forskellige teksturer, som imødekommer fødevareindustriens og forbrugernes krav.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Drop kødet og nyd denne lækre pulled mushroom-burger

Læs også: Mad leveret til døren gav overraskende resultater hos personer med type 2-diabetes

LÆS OGSÅ: Undgå kræft og hjerteproblemer: Byt leverpostejen ud med svampepostejen

Læs også: Ny forskning: Særlig tarmbakterie kan hjælpe med at holde kiloene væk efter vægttab

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.

Frossen skulder: 7 tegn og hvad forskning viser faktisk lindrer smerterne

En stiv skulder, der stille vokser sig værre måned for måned, kan være meget mere end en forstrækning, og den forkerte reaktion kan forlænge forløbet.

Forskere finder mulig forklaring på, hvorfor flere drenge end piger får autisme

Betændelse tidligt i svangerskabet satte spor i moderkagen på en måde, der kan kaste nyt lys over autismens tidlige oprindelse.

Hvor mange skridt bør du gå om dagen? Nyt studie peger på en vigtig aldersforskel

Et studie har koblet skridt-data fra over 20.000 mennesker med deres faktiske sygesikringsregninger, og tallene ændrer billedet af, hvem der får mest ud af at gå.

En enkelt blodprøve kan måske hjælpe læger med at opdage skjult kræft

Netop de her kræftformer giver ofte så vage symptomer, at de først bliver fundet, når sygdommen er langt fremme.