Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk.

Alternative proteinkilder og biobaserede produkter er i høj kurs. På Teknologisk Institut har forskere i flere år arbejdet med at omdanne spild fra marken til bl.a. nye fødevarer, emballage og kosmetik. Nu har de allieret sig med en ekstra hjælper: Svampe.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Fra spild til nye fødevarer

Kort fortalt kan man bruge spisesvampe til at fermentere reststrømme fra landbruget, så det, der ellers ville gå til spilde, kan upcycles til nye produkter.

Svampene, der bor i en bioreaktor, ‘spiser’ spildstrømme, som de bliver fodret med og omdanner det til biomasse. Spildstrømmene kan fx være rester fra sukkerroe-produktion, overskydende korn fra ølbrygning og frugtskaller, som forbehandles, inden svampene får det som foder.

Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

“Man kan sammenligne det med kombucha-brygning, hvor man fodrer en svampe-bakteriekultur med sukker. I EU-projektet Zest består kulturen af svampestammer, der omdanner landbrugsresterne til biomasse, som vi kan bruge direkte eller trække svampeprotein og kitin ud af, som bruges i fx medicin, fødevarer og bioplast”, siger seniorprojektleder Xiaoru Hou fra Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: Så meget er 60 gram protein

Lavere klimaaftryk og mindre vandforbrug

Da svampene bliver fodret med sidestrømme fra landbrug og fødevareproduktion, og dele af bakteriekulturen recirkuleres, bidrager produktionsmetoden til nulspild og cirkulær økonomi.

“Samtidig kræver processen kun små mængder vand sammenlignet med mere traditionel proteinproduktion, mens udledningen af drivhusgasser også er markant lavere. Resultatet er en mere bæredygtig og omkostningseffektiv metode til proteinproduktion, der samtidig har et højt niveau af fødevaresikkerhed”, siger projektkoordinator og centerchef Anne Christine Hastrup fra Teknologisk Institut.

Læs også: Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Højt indhold af protein

Sammenlignet med planteprotein er svampeprotein lettere for menneskekroppen at fordøje. Samtidig tilfører svampene også vitaminerne B12 og D, som beriger de nye fødevarer, som svampeproteinerne indgår i.

Svampeproteinerne har en neutral smagsprofil på grund af sin cellestruktur og forskellige teksturer, som imødekommer fødevareindustriens og forbrugernes krav.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Drop kødet og nyd denne lækre pulled mushroom-burger

Læs også: Knoglesundhed handler ikke kun om mælk – disse grøntsager bidrager også

LÆS OGSÅ: Undgå kræft og hjerteproblemer: Byt leverpostejen ud med svampepostejen

Læs også: Børns indtag af kunstige farvestoffer påvirker deres adfærd

Andre Artikler

Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen

Mange oplever maveproblemer uden en klar fysisk forklaring. I stigende grad peger forskning på mentale belastninger som en overset faktor.

Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker

En ny forbrugertest viser, at mange ansigtsmasker på markedet indeholder kemiske stoffer, som eksperter anbefaler at undgå.

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Har du ondt i maven? Stress kan være årsagen

Mange oplever maveproblemer uden en klar fysisk forklaring. I stigende grad peger forskning på mentale belastninger som en overset faktor.

Forbrugertest afslører udfordringer med kemi i ansigtsmasker

En ny forbrugertest viser, at mange ansigtsmasker på markedet indeholder kemiske stoffer, som eksperter anbefaler at undgå.

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.