Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk.

Alternative proteinkilder og biobaserede produkter er i høj kurs. På Teknologisk Institut har forskere i flere år arbejdet med at omdanne spild fra marken til bl.a. nye fødevarer, emballage og kosmetik. Nu har de allieret sig med en ekstra hjælper: Svampe.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Fra spild til nye fødevarer

Kort fortalt kan man bruge spisesvampe til at fermentere reststrømme fra landbruget, så det, der ellers ville gå til spilde, kan upcycles til nye produkter.

Svampene, der bor i en bioreaktor, ‘spiser’ spildstrømme, som de bliver fodret med og omdanner det til biomasse. Spildstrømmene kan fx være rester fra sukkerroe-produktion, overskydende korn fra ølbrygning og frugtskaller, som forbehandles, inden svampene får det som foder.

Læs også: Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

“Man kan sammenligne det med kombucha-brygning, hvor man fodrer en svampe-bakteriekultur med sukker. I EU-projektet Zest består kulturen af svampestammer, der omdanner landbrugsresterne til biomasse, som vi kan bruge direkte eller trække svampeprotein og kitin ud af, som bruges i fx medicin, fødevarer og bioplast”, siger seniorprojektleder Xiaoru Hou fra Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: Så meget er 60 gram protein

Lavere klimaaftryk og mindre vandforbrug

Da svampene bliver fodret med sidestrømme fra landbrug og fødevareproduktion, og dele af bakteriekulturen recirkuleres, bidrager produktionsmetoden til nulspild og cirkulær økonomi.

“Samtidig kræver processen kun små mængder vand sammenlignet med mere traditionel proteinproduktion, mens udledningen af drivhusgasser også er markant lavere. Resultatet er en mere bæredygtig og omkostningseffektiv metode til proteinproduktion, der samtidig har et højt niveau af fødevaresikkerhed”, siger projektkoordinator og centerchef Anne Christine Hastrup fra Teknologisk Institut.

Læs også: Pesticidniveauer varierer afhængigt af varens oprindelsesland, viser rapport

Højt indhold af protein

Sammenlignet med planteprotein er svampeprotein lettere for menneskekroppen at fordøje. Samtidig tilfører svampene også vitaminerne B12 og D, som beriger de nye fødevarer, som svampeproteinerne indgår i.

Svampeproteinerne har en neutral smagsprofil på grund af sin cellestruktur og forskellige teksturer, som imødekommer fødevareindustriens og forbrugernes krav.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Drop kødet og nyd denne lækre pulled mushroom-burger

Læs også: Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

LÆS OGSÅ: Undgå kræft og hjerteproblemer: Byt leverpostejen ud med svampepostejen

Læs også: Ny forskning: Moderat mængde alkohol kan øge risikoen for kræft

Andre Artikler

Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

Senfølger efter covid-19 mangler fortsat veldokumenterede behandlingsmuligheder. Ny forskning peger muligvis på et svar.

Ny rapport: Flere ansigtsmasker indeholder uønsket kemi

Ansigtsmasker sælges i stigende grad til et yngre publikum, men hvor sikre er de egentlig?

Pesticidniveauer varierer afhængigt af varens oprindelsesland, viser rapport

Mange forbrugere vælger frugt og grønt ud fra pris og udseende. Nye tal peger dog på, at oprindelseslandet kan spille en afgørende rolle.

Disse almindelige fødevarer kan være med til at stresse kroppen

Stress forbindes ofte med tempo og forventninger, men kosten kan også påvirke kroppen på en overset måde.

Nyt studie undersøger, om kosttilskud kan lindre senfølger efter covid-19

Senfølger efter covid-19 mangler fortsat veldokumenterede behandlingsmuligheder. Ny forskning peger muligvis på et svar.

Ny rapport: Flere ansigtsmasker indeholder uønsket kemi

Ansigtsmasker sælges i stigende grad til et yngre publikum, men hvor sikre er de egentlig?

Pesticidniveauer varierer afhængigt af varens oprindelsesland, viser rapport

Mange forbrugere vælger frugt og grønt ud fra pris og udseende. Nye tal peger dog på, at oprindelseslandet kan spille en afgørende rolle.