Svampe bliver fremtidens proteinkilde

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Supermarkedets svampe kan omdanne spild fra marken til fødevareproteiner med lavere klimaaftryk.

Alternative proteinkilder og biobaserede produkter er i høj kurs. På Teknologisk Institut har forskere i flere år arbejdet med at omdanne spild fra marken til bl.a. nye fødevarer, emballage og kosmetik. Nu har de allieret sig med en ekstra hjælper: Svampe.

Det skriver Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.

Fra spild til nye fødevarer

Kort fortalt kan man bruge spisesvampe til at fermentere reststrømme fra landbruget, så det, der ellers ville gå til spilde, kan upcycles til nye produkter.

Svampene, der bor i en bioreaktor, ‘spiser’ spildstrømme, som de bliver fodret med og omdanner det til biomasse. Spildstrømmene kan fx være rester fra sukkerroe-produktion, overskydende korn fra ølbrygning og frugtskaller, som forbehandles, inden svampene får det som foder.

Læs også: Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

“Man kan sammenligne det med kombucha-brygning, hvor man fodrer en svampe-bakteriekultur med sukker. I EU-projektet Zest består kulturen af svampestammer, der omdanner landbrugsresterne til biomasse, som vi kan bruge direkte eller trække svampeprotein og kitin ud af, som bruges i fx medicin, fødevarer og bioplast”, siger seniorprojektleder Xiaoru Hou fra Teknologisk Institut.

LÆS OGSÅ: Så meget er 60 gram protein

Lavere klimaaftryk og mindre vandforbrug

Da svampene bliver fodret med sidestrømme fra landbrug og fødevareproduktion, og dele af bakteriekulturen recirkuleres, bidrager produktionsmetoden til nulspild og cirkulær økonomi.

“Samtidig kræver processen kun små mængder vand sammenlignet med mere traditionel proteinproduktion, mens udledningen af drivhusgasser også er markant lavere. Resultatet er en mere bæredygtig og omkostningseffektiv metode til proteinproduktion, der samtidig har et højt niveau af fødevaresikkerhed”, siger projektkoordinator og centerchef Anne Christine Hastrup fra Teknologisk Institut.

Læs også: Stærk mad og dit stofskifte: chili kan aktivere din fedtforbrænding i timevis

Højt indhold af protein

Sammenlignet med planteprotein er svampeprotein lettere for menneskekroppen at fordøje. Samtidig tilfører svampene også vitaminerne B12 og D, som beriger de nye fødevarer, som svampeproteinerne indgår i.

Svampeproteinerne har en neutral smagsprofil på grund af sin cellestruktur og forskellige teksturer, som imødekommer fødevareindustriens og forbrugernes krav.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Drop kødet og nyd denne lækre pulled mushroom-burger

Læs også: Vitamin ender i toilettet: Nu gør apotekskæde det til vingummier

LÆS OGSÅ: Undgå kræft og hjerteproblemer: Byt leverpostejen ud med svampepostejen

Læs også: Efter fire år så forskerne en forskel: D-vitamin påvirkede aldringsprocessen

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Disse blodprøver afslører, om du ældes hurtigere end din alder

Din fødselsattest fortæller kun det halve, hvor disse blodprøver siger resten.

Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

Ananas kan for mange være en del af en kost, der tager hensyn til nyrerne. Frugtens indhold af...

Ny forskning: Hjemmearbejde kan skade vores sundhed

Nye undersøgelser fra Finland og Norge har set nærmere på, hvad der sker med vores aktivitetsniveau, når arbejdspladsen bliver skiftet ud med hjemmet.

En scanning af øjet kan afsløre atrieflimren fire år før, hjertet giver symptomer

En britisk analyse af mere end 90.000 øjenscanninger peger på en tidlig markør i nethinden.

Disse blodprøver afslører, om du ældes hurtigere end din alder

Din fødselsattest fortæller kun det halve, hvor disse blodprøver siger resten.

Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

Ananas kan for mange være en del af en kost, der tager hensyn til nyrerne. Frugtens indhold af...

Ny forskning: Hjemmearbejde kan skade vores sundhed

Nye undersøgelser fra Finland og Norge har set nærmere på, hvad der sker med vores aktivitetsniveau, når arbejdspladsen bliver skiftet ud med hjemmet.