Forskning afslører: Hvad sker der i kroppen ved cøliaki?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende studie har brugt avanceret MRI-teknologi til at undersøge, hvordan en glutenfri diæt påvirker mennesker med cøliaki.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en kronisk autoimmun lidelse, der rammer cirka én ud af 100 personer. Når mennesker med cøliaki spiser gluten – et protein i blandt andet brød og pasta – reagerer deres immunsystem ved at angribe tarmens væv. Dette fører til symptomer som:

  • Mavesmerter.
  • Oppustethed.
  • Diarré eller forstoppelse.

Den eneste behandling er i øjeblikket en livslang glutenfri diæt, som kan hjælpe tarmens væv med at hele.

Mange patienter oplever dog fortsat symptomer, selv efter de følger diæten.

LÆS OGSÅ: Overraskende studie: Din fødselsmåned kan have betydningen for, om du udvikler allergi

Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

MARCO-studiet: En ny tilgang til cøliaki

Forskere fra University of Nottingham og Quadram Institute har gennemført det såkaldte MARCO-studie (MAgnetic Resonance Imaging in COliac disease).

Ved hjælp af avanceret MRI-teknologi og analyser af tarmbakterier har de undersøgt, hvordan en glutenfri diæt påvirker tarmens funktion og mikrobiota.

Studiet inkluderede:

  • 36 nyligt diagnosticerede patienter med cøliaki.
  • 36 raske kontrolpersoner.

Patienterne fulgte en glutenfri diæt i et år, mens kontrolgruppen fortsatte med deres normale kost. Begge grupper fik taget billeder af tarmene med MRI og afgav blod- og afføringsprøver både ved studiets start og efter et år.

Læs også: Sådan påvirker det dine nyrer, hvis du drikker for meget vand

Hvad fandt forskerne?

1. Før behandling:

  • Patienterne havde flere tarmsymptomer end de raske deltagere.
  • Der var mere væske i tyndtarmen, og maden bevægede sig langsommere gennem tarmene.
  • Der blev fundet flere “dårlige” bakterier i tarmen, såsom E. coli.

2. Efter et år på glutenfri diæt:

  • Tarmsymptomerne blev mindre, væsken i tarmene blev reduceret, og madens bevægelse blev hurtigere.
  • Tarmens tilstand var dog stadig ikke helt normal sammenlignet med de raske deltagere.
  • Diæten førte til et fald i nogle “gode” bakterier, såsom bifidobakterier, som er forbundet med en sund tarmflora. Dette skyldes muligvis, at en glutenfri diæt ofte indeholder færre stivelsesholdige og fiberrige fødevarer.

Hvorfor er dette vigtigt?

Studiet er det første af sin slags, der kobler MRI-resultater med tarmens mikrobiota hos cøliakipatienter.

Det viser, hvordan en glutenfri diæt både kan forbedre og udfordre tarmens sundhed.

Læs også: Sådan kan dit humør blive påvirket, hvis du skærer ned på koffein

Forskerne peger på, at man i fremtiden kan udvikle præbiotiske behandlinger – en slags kosttilskud – der kan genoprette balancen i tarmfloraen og reducere de langvarige symptomer, som mange patienter oplever.

Fremtiden for cøliakibehandling

Dette studie er et skridt mod en dybere forståelse af, hvordan cøliaki påvirker tarmens funktion og mikrobiota, og hvordan fremtidige behandlinger kan tage højde for disse faktorer.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News.

Læs også: Sådan kan ananas påvirke dine nyrer, hvis du spiser det hver dag

LÆS OGSÅ: Forskere finder sammenhæng mellem antikolinerg medicin og demens

LÆS OGSÅ: Undgå disse 8 fødevarer for at mindske gigtsymptomer

Læs også: Et hurtigt vægttab er mere holdbart end et langsomt, viser nyt studie

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.

Tilskud kobles til færre dødsfald blandt for tidligt fødte

Et svensk studie af næsten 4.700 præmature babyer peger på en markant lavere risiko for både død og alvorlig tarmlidelse.

Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser

Kort spisevindue gav bedre planlægning og problemløsning hos overvægtige kvinder over 50 år.

Ny metode kan nu afsløre om Alzheimers-medicin faktisk virker hos den enkelte patient

Blodprøver kan følge om anti-amyloid behandling virker hos den enkelte patient med Alzheimers.

Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers

Forskere ved Cambridge samler evidensen for læsningens hjerneeffekt hele livet igennem.