Forskning afslører: Hvad sker der i kroppen ved cøliaki?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et banebrydende studie har brugt avanceret MRI-teknologi til at undersøge, hvordan en glutenfri diæt påvirker mennesker med cøliaki.

Hvad er cøliaki?

Cøliaki er en kronisk autoimmun lidelse, der rammer cirka én ud af 100 personer. Når mennesker med cøliaki spiser gluten – et protein i blandt andet brød og pasta – reagerer deres immunsystem ved at angribe tarmens væv. Dette fører til symptomer som:

  • Mavesmerter.
  • Oppustethed.
  • Diarré eller forstoppelse.

Den eneste behandling er i øjeblikket en livslang glutenfri diæt, som kan hjælpe tarmens væv med at hele.

Mange patienter oplever dog fortsat symptomer, selv efter de følger diæten.

LÆS OGSÅ: Overraskende studie: Din fødselsmåned kan have betydningen for, om du udvikler allergi

Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

MARCO-studiet: En ny tilgang til cøliaki

Forskere fra University of Nottingham og Quadram Institute har gennemført det såkaldte MARCO-studie (MAgnetic Resonance Imaging in COliac disease).

Ved hjælp af avanceret MRI-teknologi og analyser af tarmbakterier har de undersøgt, hvordan en glutenfri diæt påvirker tarmens funktion og mikrobiota.

Studiet inkluderede:

  • 36 nyligt diagnosticerede patienter med cøliaki.
  • 36 raske kontrolpersoner.

Patienterne fulgte en glutenfri diæt i et år, mens kontrolgruppen fortsatte med deres normale kost. Begge grupper fik taget billeder af tarmene med MRI og afgav blod- og afføringsprøver både ved studiets start og efter et år.

Læs også: Kostmønster kobles til bedre hjertesundhed i stort studie

Hvad fandt forskerne?

1. Før behandling:

  • Patienterne havde flere tarmsymptomer end de raske deltagere.
  • Der var mere væske i tyndtarmen, og maden bevægede sig langsommere gennem tarmene.
  • Der blev fundet flere “dårlige” bakterier i tarmen, såsom E. coli.

2. Efter et år på glutenfri diæt:

  • Tarmsymptomerne blev mindre, væsken i tarmene blev reduceret, og madens bevægelse blev hurtigere.
  • Tarmens tilstand var dog stadig ikke helt normal sammenlignet med de raske deltagere.
  • Diæten førte til et fald i nogle “gode” bakterier, såsom bifidobakterier, som er forbundet med en sund tarmflora. Dette skyldes muligvis, at en glutenfri diæt ofte indeholder færre stivelsesholdige og fiberrige fødevarer.

Hvorfor er dette vigtigt?

Studiet er det første af sin slags, der kobler MRI-resultater med tarmens mikrobiota hos cøliakipatienter.

Det viser, hvordan en glutenfri diæt både kan forbedre og udfordre tarmens sundhed.

Læs også: Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

Forskerne peger på, at man i fremtiden kan udvikle præbiotiske behandlinger – en slags kosttilskud – der kan genoprette balancen i tarmfloraen og reducere de langvarige symptomer, som mange patienter oplever.

Fremtiden for cøliakibehandling

Dette studie er et skridt mod en dybere forståelse af, hvordan cøliaki påvirker tarmens funktion og mikrobiota, og hvordan fremtidige behandlinger kan tage højde for disse faktorer.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News.

Læs også: Nyt lægemiddel kan støtte vægttab uden de velkendte GLP-1-bivirkninger

LÆS OGSÅ: Forskere finder sammenhæng mellem antikolinerg medicin og demens

LÆS OGSÅ: Undgå disse 8 fødevarer for at mindske gigtsymptomer

Læs også: Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner

Andre Artikler

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.

Palliative plejer: Hvad mennesker oftest fortryder ved livets afslutning

Mennesker, der står ved livets afslutning, peger ofte på de samme valg og fravalg, når de ser tilbage på det liv, de har levet.

Over en million dødsfald kunne potentielt være undgået i EU, viser rapport

Nye opgørelser afdækker store forskelle i europæernes risiko for tidlig død.

Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring

Forskere leder fortsat efter klare svar på, hvordan vi ældes sundt. Et nyt studie peger på mønstre fremfor faste regler.

Derfor ses flere tilfælde af maveonde i december – og sådan mindsker du risikoen

Julen samler mange mennesker omkring mad og fællesskab. Samtidig giver højtiden bedre betingelser for smitte.