Snart vil dine sushiruller bestå af tang fra danske farvande

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt projekt i Danmark har fået støtte til at producere tang.

Lige om lidt er det nytårsaften. På mange borde rundt om i det danske land vil fine rækker af farvestrålende sushiruller med tang pryde nytårsbordene, når vi sætter os ned for at indtage årets sidste måltid.

Den tang, som benyttes hedder noritang.

Den er en art af tang, som hovedsageligt bliver dyrket i Asien.

Faktisk importerer Europa hvert år omkring 300 tons noritang fra lande, som Kina, Japan og Sydkorea.

Læs også: Patricks diæt med udelukkende kød og æg førte til en stor forvandling

Et nyt dansk projekt vil nu forsøge at starte en bæredygtig produktion af noritang op herhjemme.

Lykkes det, bliver det blandt andet muligt at spare den klimatunge transport fra Asien til Europa.

Det skriver Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Om det danske projekt

Projekt ’Nordisk Nori’ fik i slutningen af 2023 et tilsagn på 1,3 mio. kroner fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsens EHFAF-program under ordningen ’Grøn omstilling: Akvakultur – udviklingsprojekter samt udvikling af erhvervsmæssig tangproduktion’.

Læs også: Eksperter forklarer hvorfor B12-tilskud ikke er lige effektive for alle

“Vi drømmer om en produktion af noritang i Danmark i en væsentlig størrelse – og med tiden også at udbrede produktionen til resten af Europa. Der er stor efterspørgsel på netop denne tangart, og der er derfor også stort potentiale for at åbne et marked for det”, siger direktøren i Aurelis Food Rasmus Bjerregaard, der står bag projektet, i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Disse truede fisk bør du ikke spise til nytår

En særlig metode letter processen

Opfostringen af en noritangplante kan i de danske farvande være en krævende proces, og det kan derfor være svært at dyrke store nok mængder hurtigt nok til, at det bliver en bæredygtig forretning.

’Nordisk Nori’ håber, at de ved at bruge en særlig protoplast-metode har knækket koden til, hvordan man kan dyrke noritang i Europa på en både bæredygtig og mere klimavenlig måde:

Læs også: Disse sundhedstrends forventes at vinde frem i 2026, vurderer eksperter

“Ved at bruge protoplast-metoden kan vi skippe nogle faser i produktionen af tangplanterne. Det betyder, at produktionen bliver billigere, og at vi på den måde kan konkurrere med det asiatiske marked. Håbet er jo, at danskerne og europæerne kan købe noritang, der er dyrket mere lokalt, så vi på den måde sparer den lange og klimatunge transport fra Asien til Europa”, siger Rasmus Bjerregaard.

Hvorfor først nu?

“Reproduktionen af nori er virkelig svær og nok også grunden til, at ingen endnu har formået at få en produktion op at køre i Europa. Vi håber, at protoplast-metoden kan løse dette”, siger Rasmus Bjerregaard.

Han er optimistisk i forhold til målet om, at den nye metode kan hjælpe dem til at høste den første danskproducerede noritang i efteråret 2026.

Og med høsten i hus i 2026, skulle du gerne kunne finde danskproduceret noritang i butikkerne lige i tide til nytårsaften 2026/2027.

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Europæisk skandale: 100% af dåsetun overskrider sundhedsgrænse!

LÆS OGSÅ: Torsk kan forbedre hjertefunktionen på blot 2 uger! Prøv disse lækre fishcakes

Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.