Nyt studie: Derfor er dit barn kræsent.

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er dit barn kræsent? Så er det måske ikke din skyld!

Har du kæmpet med at få broccoli eller fisk på tallerkenen hos dit barn uden held? Så kan du finde trøst i et nyt britisk studie.

Tvillingestudier afslører tendenser

For at undersøge sammenhængen mellem gener og kræsenhed, analyserede forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.

Der blev samlet data fra børnene over flere aldre – fra 16 måneder til 13 år – og resultaterne var klare: Generne spiller en betydelig rolle, især efter 3-årsalderen.

Ifølge forskningen forklarer generne omkring 60% af kræsenheden hos spædbørn.

Læs også: Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Denne andel stiger til 74-84% mellem 3 og 13 år.

Det betyder, at selvom miljøet har en vis indflydelse, er den genetiske arv den største faktor bag kræsenhed.

Tidlig indsats kan gøre en forskel

Selvom kræsenhed primært er genetisk, betyder det ikke, at forældre er helt uden indflydelse.

Ifølge forskerne bag studiet er der “vinduer” i barnets udvikling, hvor miljøet spiller en større rolle.

Læs også: Disse fem almindelige madvarer kan påvirke din kropslugt

Christine Helle, lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer, at det er mest effektivt at introducere en varieret kost, før barnet fylder 2 år.

I denne tidlige fase kan forældrenes indsats have størst indflydelse.

Forskerne understreger også, at børn ofte skal eksponeres for nye fødevarer mange gange, før de accepterer dem.

Dette kan kræve tålmodighed, men det kan betale sig på længere sigt.

Læs også: Jerntilskud tilbagekaldes: For højt indhold for voksne

Er kræsenhed en evolutionær fordel?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn ofte er skeptiske over for nye madvarer?

Ifølge forskerne kan kræsenhed faktisk have haft en evolutionær fordel.

Når små børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre, er det en naturlig sikkerhedsforanstaltning ikke bare at putte alt i munden.

Men mens denne forsigtighed kan have været praktisk i fortiden, kan den i dag skabe frustration ved middagsbordet.

Læs også: Sådan kan grønne bladgrøntsager påvirke din medicin

Heldigvis er de fleste børn ikke kræsne hele livet – kræsenhed aftager ofte i teenageårene, hvor sociale faktorer som venner og oplevelser spiller en større rolle.

Hvad kan du gøre?

  1. Start tidligt: Introducer en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
  2. Vær tålmodig: Eksponer dit barn for nye fødevarer gentagne gange, uden at presse dem.
  3. Undgå konflikter: Skab et positivt miljø ved måltiderne.
  4. Søg støtte: Hvis kræsenheden bliver et alvorligt problem, kan professionel rådgivning hjælpe.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Studie peger på forskelle i knoglerne hos te- og kaffedrikkere

Andre Artikler

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.

Disse fem almindelige madvarer kan påvirke din kropslugt

Nogle helt almindelige fødevarer kan påvirke din kropslugt mere, end de fleste er klar over – især i hverdagen blandt andre mennesker.

34-årig mor døjede med almindelige hverdagsgener – det viste sig at være kræft

En 34-årig mor troede, hendes smerter skyldtes hverdagen – indtil en scanning afslørede kræften bag symptomerne.

Dropper du æggeblommen? Det kan koste dig vigtige næringsstoffer

Mange vælger æggehvider for at spise lettere og få mere protein, men forskning peger på, at blommen er mindst lige så vigtig.

Myterne om rygsmerter, mange danskere stadig tror på

Mange rygsmerter varer længere end nødvendigt, fordi vi stadig følger gamle råd, som kroppen i virkeligheden ikke har gavn af.