Nyt studie: Derfor er dit barn kræsent.

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er dit barn kræsent? Så er det måske ikke din skyld!

Har du kæmpet med at få broccoli eller fisk på tallerkenen hos dit barn uden held? Så kan du finde trøst i et nyt britisk studie.

Tvillingestudier afslører tendenser

For at undersøge sammenhængen mellem gener og kræsenhed, analyserede forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.

Der blev samlet data fra børnene over flere aldre – fra 16 måneder til 13 år – og resultaterne var klare: Generne spiller en betydelig rolle, især efter 3-årsalderen.

Ifølge forskningen forklarer generne omkring 60% af kræsenheden hos spædbørn.

Læs også: Glem havregrøden: Derfor fremhæver eksperter spirede boghvedekerner

Denne andel stiger til 74-84% mellem 3 og 13 år.

Det betyder, at selvom miljøet har en vis indflydelse, er den genetiske arv den største faktor bag kræsenhed.

Tidlig indsats kan gøre en forskel

Selvom kræsenhed primært er genetisk, betyder det ikke, at forældre er helt uden indflydelse.

Ifølge forskerne bag studiet er der “vinduer” i barnets udvikling, hvor miljøet spiller en større rolle.

Læs også: Mand levede kun af sardiner i 48 timer – sådan reagerede kroppen

Christine Helle, lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer, at det er mest effektivt at introducere en varieret kost, før barnet fylder 2 år.

I denne tidlige fase kan forældrenes indsats have størst indflydelse.

Forskerne understreger også, at børn ofte skal eksponeres for nye fødevarer mange gange, før de accepterer dem.

Dette kan kræve tålmodighed, men det kan betale sig på længere sigt.

Læs også: Disse frugter kan støtte muskler og vægttab

Er kræsenhed en evolutionær fordel?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn ofte er skeptiske over for nye madvarer?

Ifølge forskerne kan kræsenhed faktisk have haft en evolutionær fordel.

Når små børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre, er det en naturlig sikkerhedsforanstaltning ikke bare at putte alt i munden.

Men mens denne forsigtighed kan have været praktisk i fortiden, kan den i dag skabe frustration ved middagsbordet.

Læs også: Disse drikkevarer kan ødelægge effekten af din blodtryksmedicin

Heldigvis er de fleste børn ikke kræsne hele livet – kræsenhed aftager ofte i teenageårene, hvor sociale faktorer som venner og oplevelser spiller en større rolle.

Hvad kan du gøre?

  1. Start tidligt: Introducer en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
  2. Vær tålmodig: Eksponer dit barn for nye fødevarer gentagne gange, uden at presse dem.
  3. Undgå konflikter: Skab et positivt miljø ved måltiderne.
  4. Søg støtte: Hvis kræsenheden bliver et alvorligt problem, kan professionel rådgivning hjælpe.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Dette er de bedste nødder til hjerte, hjerne og fordøjelse

Andre Artikler

Glem havregrøden: Derfor fremhæver eksperter spirede boghvedekerner

Mange vælger den samme morgenmad hver dag, men ernæringseksperter peger på et mindre kendt alternativ.

Hvilken tørret frugt er bedst for fordøjelsen? Forskningen har svaret

Forskere har undersøgt, hvordan forskellige tørrede frugter påvirker fordøjelsen. Resultaterne peger på én type, der skiller sig ud.

Overvægt kan være med til at fremskynde Alzheimers, viser nyt studie

Ny forskning peger på, at fedme kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.

Sådan måler du blodtrykket korrekt derhjemme

Mange mennesker måler deres blodtryk derhjemme for at holde øje med helbredet.Ifølge en undersøgelse fra John Hopkins...

Glem havregrøden: Derfor fremhæver eksperter spirede boghvedekerner

Mange vælger den samme morgenmad hver dag, men ernæringseksperter peger på et mindre kendt alternativ.

Hvilken tørret frugt er bedst for fordøjelsen? Forskningen har svaret

Forskere har undersøgt, hvordan forskellige tørrede frugter påvirker fordøjelsen. Resultaterne peger på én type, der skiller sig ud.

Overvægt kan være med til at fremskynde Alzheimers, viser nyt studie

Ny forskning peger på, at fedme kan have betydning for udviklingen af Alzheimers sygdom.