Nyt studie: Derfor er dit barn kræsent.

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Er dit barn kræsent? Så er det måske ikke din skyld!

Har du kæmpet med at få broccoli eller fisk på tallerkenen hos dit barn uden held? Så kan du finde trøst i et nyt britisk studie.

Tvillingestudier afslører tendenser

For at undersøge sammenhængen mellem gener og kræsenhed, analyserede forskerne 4.800 enæggede og tveæggede tvillinger.

Der blev samlet data fra børnene over flere aldre – fra 16 måneder til 13 år – og resultaterne var klare: Generne spiller en betydelig rolle, især efter 3-årsalderen.

Ifølge forskningen forklarer generne omkring 60% af kræsenheden hos spædbørn.

Læs også: Højt kolesterol? Det er ikke nødvendigvis æggene, du skal skære ned på

Denne andel stiger til 74-84% mellem 3 og 13 år.

Det betyder, at selvom miljøet har en vis indflydelse, er den genetiske arv den største faktor bag kræsenhed.

Tidlig indsats kan gøre en forskel

Selvom kræsenhed primært er genetisk, betyder det ikke, at forældre er helt uden indflydelse.

Ifølge forskerne bag studiet er der “vinduer” i barnets udvikling, hvor miljøet spiller en større rolle.

Læs også: Morgenmad er dagens vigtigste måltid: Forskningen fortæller dog en anden historie

Christine Helle, lektor ved Universitetet i Agder, tidligere overlæge og speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, forklarer, at det er mest effektivt at introducere en varieret kost, før barnet fylder 2 år.

I denne tidlige fase kan forældrenes indsats have størst indflydelse.

Forskerne understreger også, at børn ofte skal eksponeres for nye fødevarer mange gange, før de accepterer dem.

Dette kan kræve tålmodighed, men det kan betale sig på længere sigt.

Læs også: Bruger du penge på probiotika? Stor forskningsgennemgang sår tvivl om effekten

Er kræsenhed en evolutionær fordel?

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor børn ofte er skeptiske over for nye madvarer?

Ifølge forskerne kan kræsenhed faktisk have haft en evolutionær fordel.

Når små børn begynder at bevæge sig væk fra deres forældre, er det en naturlig sikkerhedsforanstaltning ikke bare at putte alt i munden.

Men mens denne forsigtighed kan have været praktisk i fortiden, kan den i dag skabe frustration ved middagsbordet.

Læs også: Stort studie finder vigtig forskel på frugt og juice

Heldigvis er de fleste børn ikke kræsne hele livet – kræsenhed aftager ofte i teenageårene, hvor sociale faktorer som venner og oplevelser spiller en større rolle.

Hvad kan du gøre?

  1. Start tidligt: Introducer en varieret kost, før barnet fylder 2 år.
  2. Vær tålmodig: Eksponer dit barn for nye fødevarer gentagne gange, uden at presse dem.
  3. Undgå konflikter: Skab et positivt miljø ved måltiderne.
  4. Søg støtte: Hvis kræsenheden bliver et alvorligt problem, kan professionel rådgivning hjælpe.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du spiser D-vitamin hver dag

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.

Risikoen for tidlig død er 70 procent højere hos personer med ADHD, og medicinen peger på en vej frem

Et nyt oversigtsstudie af knap 16 millioner mennesker finder markant forhøjede dødelighedsrater på flere fronter, men peger samtidig på én faktor, der kan trække tallene i den anden retning.

Virusinfektioner kan svække immunforsvaret i lang tid, selv efter du er rask

Forskere har kigget på, hvad der sker i kroppen længe efter sidste host, og fundet noget, de ikke havde forventet.

Hvad sker der i kroppen, når du ler højt?

Latter koster ingenting og kræver hverken recept eller udstyr, men forskere begynder at sætte tal på, hvad kroppen får ud af et ordentligt grineanfald.

Sover din partner dårligt, kan I begge ende med at spise mere usundt

Det er ikke altid din egen nat, der afgør, hvad du putter i munden dagen efter.