Vidste du, at et forhøjet kolesteroltal ikke nødvendigvis skyldes din kost? Flere skjulte faktorer kan spille en rolle.
Her får du de vigtigste og måske overraskende årsager til, at dit kolesteroltal kan være højere end det burde være.
Uhensigtsmæssig kost og livsstil
En af de mest udbredte årsager til forhøjet kolesterol er en usund livsstil.
Mættet fedt fra især kød og mejeriprodukter er de største syndere i danskernes kost.
Læs også: Ny forskning: Din næse saboterer måske dit vægttab
En kost fyldt med svine- og oksekød samt fede mælkeprodukter kan sende kolesteroltallet i vejret.
Den gode nyhed er, at du kan gøre noget ved det. Ved at spise mere som man gør i Middelhavslandene – altså med flere grøntsager, fisk og bælgfrugter – kan du sænke risikoen.
Arveligt forhøjet kolesterol
Det er ikke altid dine egne valg, der bestemmer kolesteroltallet.
Næsten 30.000 danskere har arveligt forhøjet kolesterol – en tilstand kaldet familiær hyperkolesterolæmi.
Læs også: Du gør alt rigtigt – men taber dig ikke? Det kan ligge i dine gener
Hvis dine forældre eller søskende har haft højt kolesteroltal i en ung alder, kan det være en god idé at få dit eget tjekket.
Det handler om gener, ikke hvad du har spist til frokost.
Nedsat stofskifte
Din skjoldbruskkirtel spiller en vigtig rolle for stofskiftet. Hvis den ikke producerer nok hormon, kan det føre til nedsat stofskifte – og i sidste ende for højt kolesteroltal.
Det rammer især ældre og kvinder og kan give symptomer som træthed, kuldskærhed, forstoppelse og vægtøgning.
Læs også: 101-årig afslører sine hemmeligheder til et sundt liv
Et simpelt blodprøvetjek hos lægen kan afsløre, om stofskiftet er problemet.
Diabetes øger risikoen
Har du diabetes? Så skal du være ekstra opmærksom på dit kolesteroltal. Diabetes kan forstyrre kroppens fedtstofskifte, hvilket kan føre til forhøjet kolesterol.
Heldigvis kan du forebygge med sunde kostvaner og motion. Det handler især om at skære ned på mættet fedt og spise mere af det sunde, umættede fedt.
Medicin kan påvirke kolesterolet
Visse medicintyper kan uventet påvirke dit kolesteroltal. Det gælder blandt andet betablokkere (bruges mod hjerteproblemer), binyrebarkhormon (mod inflammation), antipsykotisk medicin og retinoider (mod akne).
Læs også: Danmark får ny dagligvarekæde: Er billigere end Rema 1000 og Netto på disse dagligvarer
Hvis du er i behandling med én af disse, bør du tale med din læge om, hvordan det kan påvirke dit kolesteroltal – og om der er måder at modvirke det på.
Betablokkere og hjertebehandling
Selvom betablokkere bruges til at forebygge hjerteproblemer, kan de i nogle tilfælde have den modsatte effekt på kolesterolet. De kan nemlig forstyrre fedtstofskiftet.
Hvis du får betablokkere, er det vigtigt at holde øje med kolesteroltallet og få lavet regelmæssige målinger.
Binyrebarkhormon og kolesterol
Behandling med binyrebarkhormon, som ofte gives mod astma, gigt eller hudsygdomme, kan hæve kolesterolniveauet i blodet.
Læs også: Studie afslører: Denne metode slanker langt bedre end Ozempic
Det er især langvarig brug, der kan give problemer. Her kan kost og motion være med til at modvirke effekten.
Antipsykotisk medicin
Nogle typer antipsykotisk medicin, for eksempel til behandling af skizofreni eller bipolar lidelse, kan også påvirke kolesterolniveauet.
Dette skyldes, at medicinen kan ændre kroppens måde at forbrænde fedtstoffer på. Tal med din læge, hvis du oplever vægtøgning eller andre bivirkninger.
Retinoider og bivirkninger
Retinoider, der anvendes til behandling af hudsygdommen akne, kan også have den uheldige bivirkning, at de påvirker kolesteroltallet negativt.
Det er vigtigt at informere lægen, hvis du tager denne type medicin, så dit blod kan blive kontrolleret regelmæssigt.
Det er ikke altid din skyld
Selvom kost og motion har stor betydning for dit kolesteroltal, viser det sig, at der er mange andre faktorer i spil – fra arvelige forhold til medicin og stofskifteproblemer.
Derfor er det vigtigt ikke kun at fokusere på livsstil, men også at være opmærksom på din generelle helbredstilstand og tale med lægen, hvis du er i tvivl.
Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.dk.