Søvn er stadig et af kroppens mest mystiske stadier. Hver nat lægger vi os til at sove og mister fuldstændig bevidstheden om verden omkring os.
Måske netop derfor florerer der så mange misforståelser om, hvad der hjælper eller forstyrrer søvnen.
Her gennemgår forskere fire af de mest udbredte myter, og hvad videnskaben faktisk viser.
Motion før sengetid
Mange tror, at man ikke bør træne lige inden sengetid, fordi pulsen stiger og kan gøre det sværere at falde i søvn.
Læs også: Føles dagene grå i overgangsalderen? Nyt studie viser en vej ud af mørket
Men ifølge forskning fra tidsskriftet Sleep Health, udgivet af National Sleep Foundation, findes der ingen beviser for, at aftenmotion forstyrrer nattesøvnen.
Aftenmotion påvirker ikke søvnstadierne
Forskerne understreger også, at de fleste, der træner sent, oplever samme søvnmønster som personer, der træner tidligere på dagen.
Det betyder, at man roligt kan motionere om aftenen, hvis det passer bedst i ens rutine.
Der findes andre grunde til at undgå sen træning
Selvom søvnen ikke lider under sen motion, kan der være praktiske årsager til at lade være, såsom at kroppen føles for opkvikket, som kan gøre det svært at falde i søvn.
Læs også: 1 ud af 4 kvinder kan udvikle uregelmæssig puls efter overgangsalderen
Det kan også være, at man ikke bryder sig om at træne sent. Men selve søvnen bliver ikke dårligere af det.
Alkohol giver dårligere søvnkvalitet
Mange forbinder en “natdrik” med afslapning og lettere indsovning.
Ifølge søvnekspert Nancy Foldvary-Schaefer fra Cleveland Clinic forstyrrer alkohol dog søvncyklussen og fragmenterer nattesøvnen.
Alkohol forkorter REM-søvnen
Alkohol ganske vist kan få dig til at falde hurtigere i søvn, men at den senere forstyrrer søvnen i nattens anden halvdel.
Læs også: Fodspecialister advarer: Disse sko bør du aldrig gå med derhjemme
Resultatet er færre drømmefaser og en mindre restituerende søvn.
Husker du dine drømme?
Nogle mener, at man har sovet dårligt, hvis man kan huske sine drømme, mens andre tror, at det er et tegn på god søvn. Ingen af delene er rigtige.
Drømmehukommelse kan skyldes både stabil og afbrudt REM-søvn.
Drømmeforskning er kompleks
Forskere må vække deltagere under REM-søvnen for at registrere drømme, hvilket gør det vanskeligt at afgøre, hvad der egentlig påvirker drømmehukommelsen.
Læs også: Tager du Ozempic eller Wegovy? Nye data peger på op til tre års langsommere biologisk aldring
Der er derfor ingen videnskabelig sammenhæng mellem at huske drømme og at have sovet godt eller dårligt.
Du sluger ikke edderkopper i søvne
En udbredt internetmyte siger, at mennesker sluger flere edderkopper om året, mens de sover.
Ifølge Sleep Foundation findes der ingen dokumenterede tilfælde af, at det nogensinde er sket.
Edderkopper holder sig væk fra mennesker
De fleste sover med munden lukket, og edderkopper opsøger sjældent mennesker. Det er også meget svært at sluge noget uden at vågne.
Læs også: 843 studier afslører: Selv ét glas alkohol kan øge risikoen for kræft
Samtidig reagerer de fleste instinktivt, hvis et insekt kravler på dem, selv i søvne.
Du kan roligt sove videre
Der er altså ingen grund til at bekymre sig om natlige edderkopper.
Myten er blot endnu et eksempel på, hvor mange misforståelser der omgiver søvn, og hvor befriende det kan være at kende sandheden.
Myter om søvn er svære at udrydde
Selvom forskning tydeligt afviser mange populære forestillinger, fortsætter søvnmyterne med at sprede sig.
Det skyldes, at søvn stadig er et gådefuldt emne, og at mange mennesker søger enkle forklaringer på, hvorfor de sover dårligt.
Eksperter opfordrer derfor til at stole mere på videnskabelig dokumentation end på gamle råd og rygter.
Kilde: Popular Science, Sleep Health, Cleveland Clinic og Sleep Foundation.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.