Ifølge et review publiceret i Journal of Alzheimer’s Disease (1) kan langvarig stress påvirke hjernen gennem biologiske processer.
Forskeren og forfatteren, Dharma Singh Khalsa, beskriver, at kronisk stress forbindes med forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol.
Det bliver i forskningen sat i relation til forandringer i hippocampus, som er området i hjernen, der er vigtig for hukommelsen.
Reviewet peger også på, at stress ofte hænger sammen med søvnproblemer, depression, angst og stofskifteforstyrrelser, som hver især forbindes med øget risiko for kognitiv svækkelse.
Livsstil betyder noget
Artiklen fremhæver, at forebyggelse af kognitiv tilbagegang ikke kun handler om medicin.
Som eksempel nævnes FINGER-studiet publiceret i The Lancet, hvor ældre deltagere fulgte et program med kostændringer, motion, mental træning og sociale aktiviteter.
Studiet viste en samlet forbedring i kognitive funktioner sammenlignet med kontrolgruppen.
Ifølge Dharma Singh Khalsa understøtter det ideen om, at flere livsstilsfaktorer tilsammen kan spille en rolle for hjernens aldring.
Læs også: Ser du pludselig lysglimt eller sorte pletter? Det kan kræve akut hjælp
Meditation
Dharma Singh Khalsa omtaler meditation som mulig forebyggelse mod stress, blandt andet en kort daglig meditation.
I mindre studier publiceret i blandt andet Geriatric Psychiatry og Journal of Alzheimer’s Disease (2) er metoden blevet afprøvet hos personer med hukommelsesklager og hos stressede pårørende.
Her fandt forskerne forbedringer i visse hukommelsestests samt bedre trivsel og søvn.
Et andet studie publiceret i Psychoneuroendocrinology fandt ændringer i biologiske markører relateret til stress og immunfunktion.
Læs også: Du tabte dig, men din krop kan huske fedmen i op til ti år bagefter
Resultaterne er dog baseret på små studier og kan ikke bruges som bevis for, at meditation forebygger Alzheimers sygdom, men det kan give en indikation om, at meditation kan hjælpe.
Kilder: Journal of Alzheimer’s Disease (1), The Lancet, Geriatric Psychiatry, Journal of Alzheimer’s Disease (2) og Psychoneuroendocrinology.
Læs også: Piger med autisme venter i gennemsnit 3,4 år længere på en diagnose - her er årsagen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.