Den gennemsnitlige dansker får langt mere salt end kroppen har brug for. Mænd indtager omkring 11 gram salt om dagen, kvinder cirka 8 gram, oplyser Fødevarestyrelsen. Til sammenligning anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO) højst 5 gram salt dagligt for voksne, svarende til cirka en teskefuld. Fødevarestyrelsen sætter selv grænsen ved 5-6 gram.
Det er ikke et lille problem. 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet, og 38 procent af den voksne befolkning har forhøjet blodtryk, oplyser Fødevarestyrelsen. Det gør salt til en af de vigtigste enkeltfaktorer bag Danmarks hyppigste kroniske sygdom.
WHO anslår, at 1,7 millioner dødsfald om året på verdensplan er forbundet med for højt saltindtag. Det globale gennemsnit lå i 2021 på 11 gram salt om dagen, altså mere end det dobbelte af anbefalingen.
Hvert gram tæller på blodtrykket
Effekten af mindre salt kan måles direkte i blodtryksmåleren. En systematisk oversigt bag Nordiske Ernæringsanbefalinger 2023 fandt, at det systoliske blodtryk faldt med 2,4 mmHg per gram natrium, som deltagerne skar væk, mens det diastoliske faldt med 1,0 mmHg. Ét gram natrium svarer til cirka 2,5 gram salt.
Læs også: Disse varer holder leverlægen ude af indkøbskurven
Regner man om til dansk hverdag: skærer en gennemsnitsmand sit forbrug fra 11 til 6 gram salt, svarer det til godt 2 gram mindre natrium og et systolisk blodtryksfald i størrelsesordenen 4-5 mmHg. Det lyder småt, men på befolkningsniveau er effekten stor. Reducerer danskerne saltindtaget med bare 3 gram om dagen, vil det ifølge Fødevarestyrelsen give 400.000 færre danskere med forhøjet blodtryk. Sundhed.dks patienthåndbog noterer desuden, at smagen tilpasser sig, hvis man skærer gradvist ned.
Sammenhængen mellem salt og hjertekarsygdom er velkendt. For meget natrium hæver blodtrykket, og højt blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme, kræft i mavesækken, nyresygdom og andre lidelser, skriver WHO.
Saltet er skjult, inden du løfter drysseren
Det er en udbredt misforståelse, at kokken derhjemme er problemet. Kun cirka 10 procent af saltet i den danske kost kommer fra det, vi selv drysser i gryden eller på tallerkenen, ifølge Sundhed.dk. Resten er allerede tilsat, når varen når køleskabet.
De nordiske forskere bag Nordiske Ernæringsanbefalinger 2023 vurderer, at 60-70 procent af natriumet i kosten kommer fra forarbejdede fødevarer. De største kilder i dansk hverdag går igen på tværs af kilderne:
Læs også: Forskere fandt overraskende sammenhæng mellem D-vitamin og hukommelsen
Brød og andre kornprodukter som rugbrød, franskbrød, morgenmadscerealier og knækbrød
Kød og kødpålæg, især spegepølse, skinke, bacon og leverpostej
Ost, både gule oste, feta og smøreoste
Færdigretter og frostmad som pizza, lasagne og wokretter
Læs også: Æblecidereddike mod fedme og blodsukker: hvad virker, hvad er myte - og hvad er farligt?
Suppe og saucer på pose, brik eller dåse, inklusive bouillonterninger
Snacks som chips, saltede kerner og saltede kiks
Take-away og restaurantmad, hvor saltindholdet ofte er højere end oplyst
Der er derfor mere at hente ved at læse varedeklarationen end ved at gemme saltbøssen væk. Sundhed.dk anbefaler at vælge fersk eller frosset kød og fisk, bruge krydderier og friske urter i stedet for salt, og at begrænse forarbejdede produkter og take-away.
Læs også: Hvad sker der i kroppen, når du holder op med at spise tilsat sukker?
Har du forhøjet blodtryk eller er du i medicinsk behandling for det, er ændringer i kosten noget, du bør drøfte med din egen læge, før du lægger vaner om.
Læs også: Tilskud af koffein og L-theanin kan skærpe fokus hos unge med ADHD
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.