Det starter oftest snigende. Skulderen gør ondt, særligt om natten, og bevægeligheden bliver gradvist mindre. Efter uger eller måneder kan du ikke længere række om på ryggen eller løfte armen op over hovedet.
Det er kendetegnene på frossen skulder. På fagsprog kaldes tilstanden adhesiv kapsulitis, og selve ledkapslen i skulderen bliver betændt og fortykket. Cirka 2 til 5 procent af befolkningen får tilstanden ifølge det medicinske opslagsværk StatPearls. Kvinder mellem 40 og 60 år er den største risikogruppe.
Sådan forløber de 3 faser
Frossen skulder følger et forudsigeligt mønster med tre stadier, beskriver Cleveland Clinic:
Indfrysningsfasen (6 uger til 9 måneder): Smerten stiger, og skulderen bliver gradvist mere stiv. Det gør mest ondt om natten og ved bevægelse.
Læs også: Advarselstegn på hjertehindebetændelse, som de fleste forveksler med et hjerteanfald
Frossen fase (2 til 6 måneder): Smerten aftager, men stivheden dominerer. Selv helt almindelige bevægelser som at tage en jakke af eller kæmme håret bliver svære.
Optøningsfasen (6 måneder til 2 år): Smerten forsvinder gradvist, og bevægeligheden vender langsomt tilbage.
Hele forløbet kan altså tage 1 til 3 år, oplyser Sundhed.dk. Tilstanden beskrives som ekstremt smertefuld med inflammation og fortykkelse af selve ledkapslen.
Diabetes øger risikoen markant
En af de tungeste risikofaktorer er diabetes. Mellem 10 og 20 procent af mennesker med diabetes udvikler frossen skulder gennem livet. Det er langt over de 2 til 5 procent i den øvrige befolkning.
Læs også: Ny retningslinjer ændrer anbefalingen for genoptræning efter slagtilfælde
Personer med diabetes har også typisk et længere og sværere forløb og dårligere udsigter for fuld bedring, oplyser StatPearls. Det samme gælder personer med skjoldbruskkirtellidelser.
Også forhøjet kolesterol og en periode hvor armen har været holdt i ro efter en skulderskade eller operation øger risikoen. Slagtilfælde, Parkinsons sygdom og hjertesygdom er andre kendte risikofaktorer.
Sådan skiller den sig ud fra andre skuldersmerter
Frossen skulder kan let forveksles med en rotatorcuff-skade (skade på musklerne omkring skulderen). Den vigtigste forskel ligger i den passive bevægelighed. Ved frossen skulder er skulderen stiv, selv når nogen forsigtigt løfter armen for dig. Ved en rotatorcuff-skade kan armen typisk bevæges passivt, selvom det gør ondt.
Diagnosen stilles klinisk ud fra en undersøgelse af skulderens bevægelighed. Billeddiagnostik bruges primært til at udelukke andre årsager, ifølge en gennemgang publiceret i American Journal of Medicine.
Læs også: Nye covid-vacciner godkendt trods uklarhed om anbefalinger og betaling
Hvad virker, og hvornår
Behandlingen sigter mod at dæmpe smerten og bevare bevægeligheden. American Journal of Medicine-gennemgangen konkluderer, at kortikosteroid-injektioner (binyrebarkhormon indsprøjtet direkte i leddet) og fysioterapi giver reel effekt hos de rette patienter, mens operation er forbeholdt tilfælde, der ikke reagerer på anden behandling.
Fysioterapi kaldes selve hjørnestenen i behandlingen i StatPearls-oversigten. Målrettede øvelser genopbygger bevægeligheden gradvist. Smertestillende gigtmedicin som ibuprofen (NSAID) kan i den tidlige fase kombineres med fysioterapi.
Hjælper 6 måneders behandling ikke, kan operation overvejes, oplyser Sundhed.dk.
De fleste kommer sig, men tidlig indsats tæller
Cirka 80 procent genvinder normal eller næsten normal skulderfunktion med den rette behandling. 10 til 20 procent har derimod restgener som varig stivhed eller ubehag i skulderen.
Læs også: Disse faktorer kan påvirke risikoen for at udvikle demens
Bliver din skulder mere stiv og mere smertefuld over uger, er det derfor værd at tale med egen læge tidligt i forløbet. Det gælder særligt hvis du har diabetes eller stofskiftesygdom, hvor forløbet ofte er sværere.
Læs også: Ozempic og Wegovy kobles til markant lavere risiko for farlig infektionssygdom
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.