American Heart Association og American Stroke Association har for nyligt offentliggjort en ny fælles retningslinje for genoptræning efter slagtilfælde i tidsskrift Stroke.
Kernen er, at rehabilitering bør begynde inden for 48 timer efter et slagtilfælde, når patienten er medicinsk stabil, og at den skal favne mere end det fysiske.
Budskabet er, at genoptræning ikke kun handler om at få kroppen til at fungere igen.
Hukommelse, humør, sprog og evnen til at klare hverdagen skal vurderes og trænes lige så systematisk som gangfunktion og arm-motorik.
Læs også: Nye covid-vacciner godkendt trods uklarhed om anbefalinger og betaling
Kognitive og psykiske følger skal med fra start
Efter et slagtilfælde er der stor risiko for depression.
En metaanalyse publiceret i Journal of Clinical Medicine i 2025 fandt at cirka en tredjedel af slagtilfælde-patienter udvikler depression efter slagtilfælde, hvilket svarer til næsten tre gange så høj risiko som hos personer uden slagtilfælde.
Angst, træthed og problemer med hukommelse og opmærksomhed er også almindelige følger.
Den nye retningslinje anbefaler derfor systematisk screening for depression og angst og støtte til de pårørende, der ofte bærer en stor del af omsorgsopgaven.
Læs også: Disse faktorer kan påvirke risikoen for at udvikle demens
Lorie Gage Richards, ph.d. og formand for arbejdsgruppen bag retningslinjen, understreger i pressemeddelelsen fra American Heart Association, at hvert slagtilfælde er unikt, og at genoptræning ikke ser ens ud for alle patienter.
Sådan lyder anbefalingerne
De centrale punkter i retningslinjen er:
- Genoptræning bør starte inden for 48 timer efter et slagtilfælde, når patienten er medicinsk stabil.
- Træning med moderat til høj intensitet bør undgås de første 24 timer.
- Patienten skal vurderes af et tværfagligt team: neurolog, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog, socialrådgiver og psykolog.
- Screening for depression, angst og kognitive vanskeligheder skal indgå fra start.
- Pårørende skal have støtte og undervisning som en del af forløbet.
- Behandlingen skal justeres løbende i månederne og årene efter slagtilfældet.
Hvordan står det til i Danmark?
I Danmark rammes cirka 12.500 personer hvert år af slagtilfælde, og omkring 40.000 danskere lever med varige følger efter et tidligere tilfælde.
Det danske forløb inddrager i princippet også psykolog og tværfagligt personale.
Læs også: Ozempic og Wegovy kobles til markant lavere risiko for farlig infektionssygdom
Alligevel oplever mange pårørende, at de kognitive og psykiske følger såsom hukommelsesbesvær, initiativløshed, angst og depression fylder mindre i praksis end den fysiske træning.
Den nye amerikanske retningslinje giver et opdateret, autoritativt afsæt for at bede om en helhedsvurdering, hvis det opleves som mangelfuldt.
Har man selv eller en pårørende haft et slagtilfælde og oplever vedvarende træthed, tristhed, koncentrationsbesvær eller ændret personlighed, bør det tages op med egen læge eller det behandlende hospital.
Det gælder også hvis symptomerne først dukker op uger eller måneder efter, at man er kommet hjem.
Læs også: Lever, sild og øl: Det er de værste madfælder ved urinsyregigt, og fem ting du kan spise mere af
Læs også: Tarmkræft: 7 advarselstegn du bør kende - og hvornår du skal handle på det
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.