Blot syv dages styrketræning var nok til at aktivere kroppens fedtnedbrydning og mindske fedtcellerne omkring tarmene hos overvægtige mus.
Det viser et nyt dyreforsøg fra brasilianske State University of Campinas (UNICAMP), selv om musene ikke havde tabt sig et eneste gram på vægten.
Fundet er offentliggjort i september 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Life Sciences og bygger på musehanner, der spiste en fedtrig kost.
Forskerne så, at træningen både skruede ned for fedtoplagringen og skruede op for fedtnedbrydningen i det farlige fedt omkring de indre organer, også kaldet det viscerale fedt.
Læs også: Duften af mørk chokolade fik mænd til at performe bedre
Da det er et forsøg med mus, er resultaterne ikke uden videre gyldige for mennesker.
Men fundet udfordrer den udbredte forestilling om, at træning først “virker”, når vægten flytter sig.
Musene løftede vægte på en trappe
Forskerne delte musene i tre grupper: en kontrolgruppe med almindelig kost, en gruppe med fedtrig kost uden motion og en gruppe med fedtrig kost og styrketræning.
Træningsmusene skulle klatre en 70 centimeter høj trappe med vægte fastgjort til halen, 20 klatreture per session med 60 til 90 sekunders pause, i alt syv sessioner over syv dage.
Læs også: Vil du styrke maven efter 60? Træner peger på seks øvelser
Efter en uge vejede de trænede mus det samme som de stillesiddende, men de havde tydeligt mindre fedt omkring tarmene og mindre fedtceller.
Det fremgår af AZoLifeSciences’ omtale af studiet, hvor forskerne understreger, at forandringerne skete i vævet, ikke på vægten.
“Selv om vi ikke kan se noget med det blotte øje endnu, sker der en række gavnlige signaler i stofskiftet,” siger studiets seniorforfatter Leandro Pereira de Moura, professor ved UNICAMP.
Fedtnedbrydningen tændes indefra
Det interessante er ifølge forskerne mekanismen.
Læs også: Bytter du 15 minutters HIIT ud med styrke, får du mere muskel og bedre kondition i samme tid
Træningen aktiverede tre proteiner, der styrer hvordan fedt frigives fra fedtcellerne: PLIN1, som holder fedtet lagret, ABHD5, som løsner det, og ATGL, et enzym der starter selve nedbrydningen af triglycerider, altså den fedtform kroppen lagrer på lager.
Samtidig faldt aktiviteten af et gen ved navn Scd1, som er med til at bygge nyt fedt op.
Kort sagt: fedtcellerne begyndte at brænde af og tog samtidig mindre til sig, allerede før der var noget at aflæse på badevægten.
Efter blot syv dage så forskerne, at de molekylære veje, der fremmer fedtoplagring, var mindre aktive, mens dem, der stimulerer fedtnedbrydning, var mere aktive.
Læs også: 32 minutter i træningscenteret gav 452 ekstra hvilekalorier døgnet efter
Hvorfor bugfedtet er værd at ramme
Netop det viscerale fedt, det fedt der ligger omkring lever, tarme og bugspytkirtel, er kædet sammen med større risiko for hjertesygdom og type 2-diabetes.
På sundhed.dk står det, at insulinresistens korrelerer med mængden af visceralt fedt målt som livvidde, og at regelmæssig fysisk aktivitet, med eller uden vægttab, er forbundet med mindre af det farlige mavefedt.
Diagnostisk regnes en livvidde over 94 centimeter for mænd og 80 centimeter for kvinder som et af tegnene på metabolisk syndrom.
Bugfedtet hænger også sammen med andre livsstilsfaktorer, blandt andet langvarig stress, der via hormonet kortisol kan lagre fedt netop omkring maven.
Læs også: Knogletab begynder i 30'erne - disse øvelser bremser faktisk processen
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.