Disse fødevarer kan dræbe dig – men millioner spiser dem dagligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mad er en kilde til glæde og næring, men visse fødevarer kan også være dødbringende.

Alligevel spises de hver dag verden over, enten af nødvendighed eller som delikatesse.

Her er de farligste fødevarer, der kan koste dig livet, hvis de ikke håndteres korrekt.

Maniok-rod

Foto Shutterstockcom

Maniok, også kendt som Kassava, er en livsvigtig fødevare for millioner af mennesker.

Læs også: Over 1.000 kemikalier testet – disse kan muligvis påvirke tarmfloraen

Men hvis den ikke tilberedes korrekt, kan den frigive cyanid og forårsage alvorlig forgiftning, der kan føre til død.

Fugu

Foto Shutterstockcom

Denne japanske specialitet, tilberedt af kuffertfisk, indeholder et giftstof, der er 200 gange stærkere end cyanid.

Kun uddannede kokke med særlig licens må forberede fugu, men selv da indebærer det en risiko.

Stjernefrugt

Foto Shutterstockcom

For de fleste er stjernefrugt ufarlig, men for personer med nyresygdom kan den være dødbringende.

Læs også: Danmark er ikke længere førende i økologi

Neurotoksinerne i frugten kan ophobe sig i kroppen og føre til anfald, forvirring og i værste fald død.

Kirsebærsten og æblekerner

Foto Shutterstockcom

Knuste kirsebærsten og æblekerner frigiver cyanid, som i store mængder kan føre til alvorlige symptomer som svimmelhed, kvalme og åndedrætsbesvær.

Så lad være med at tygge på dem!

Grønne kartofler

Foto Shutterstockcom

Når kartofler udsættes for lys, producerer de solanin – et giftstof, der kan forårsage lammelse og koma, hvis man indtager for meget.

Læs også: Hjertekirurg deler sin daglige kost for et sundere hjerte

Sørg for at fjerne de grønne områder, før du spiser kartofler.

Rå cashewnødder

Foto Shutterstockcom

De cashewnødder, du køber i butikkerne, er ikke rå – de er dampbehandlet for at fjerne det giftige stof urushiol, som ellers kan give en voldsom allergisk reaktion.

Muskatnød

Foto Shutterstockcom

I små mængder er muskatnød et skønt krydderi, men hvis du spiser for meget, kan det føre til hallucinationer, hurtig hjertebanken og endda psykose, der kan vare i flere måneder.

Vilde svampe

Foto Shutterstockcom

Nogle svampe, såsom fluesvampe, indeholder stærke toksiner, der forårsager organsvigt.

Læs også: Studie undersøger sammenhængen mellem kaffe og demens

Medmindre du er svampeekspert, bør du holde dig til dem, du køber i supermarkedet.

Rabarberblade

Foto Shutterstockcom

Rabarberstænglerne er lækre og ufarlige, men bladene indeholder oxalsyre, som i store mængder kan føre til nyresvigt.

Spis kun de dele af planten, der er sikre.

Rå kidneybønner

Foto Shutterstockcom

Kidneybønner indeholder phytohaemagglutinin, et giftstof, der kan forårsage alvorlig mavepine og opkastning.

Læs også: C vitamin findes også i disse hverdagsgrøntsager

De skal koges korrekt for at blive sikre at spise – langsom kogning kan endda gøre dem farligere!

Artiklen er baseret på informationer fra Nyheder 24 og Newsner.

Andre Artikler

Nyt studie: Hjernetræning forbundet med lavere demensrisiko

Et nyt studie peger på, at en bestemt type hjernetræning kan hænge sammen med lavere risiko for demens.

Disse organer har den højeste forekomst af kræft

Kræft kan opstå i næsten alle kroppens væv, men nogle organer bliver ramt langt oftere end andre. Internationale...

Forandringer i brystet: Hvad er normalt – og hvad er ikke?

Hvad betyder en ny knude i brystet – og hvornår bør du reagere?

Over 1.000 kemikalier testet – disse kan muligvis påvirke tarmfloraen

Ny forskning peger på, at visse kemikalier i tarmmiljøet kan påvirke bakterierne negativt.

Nyt studie: Hjernetræning forbundet med lavere demensrisiko

Et nyt studie peger på, at en bestemt type hjernetræning kan hænge sammen med lavere risiko for demens.

Disse organer har den højeste forekomst af kræft

Kræft kan opstå i næsten alle kroppens væv, men nogle organer bliver ramt langt oftere end andre. Internationale...

Forandringer i brystet: Hvad er normalt – og hvad er ikke?

Hvad betyder en ny knude i brystet – og hvornår bør du reagere?