Disse hverdagsvaner kan gøre din medicin farlig

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Interaktioner mellem medicin, mad og naturlægemidler kan både forstærke og svække behandlingen – og i værste fald føre til farlige bivirkninger.

Her er de vigtigste ting, som kan påvirke din medicin.

Enzymer i kroppen spiller en central rolle

Foto: Shutterstock.com

Kroppens enzymer nedbryder medicin, men de kan blive påvirket af andre stoffer som alkohol eller medicin.

Hvis enzymerne hæmmes, kan medicinen ophobes i kroppen og give forgiftning – fx med paracetamol og alkohol.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

To slags medicin kan modarbejde hinanden

Foto: Shutterstock

Medicin, der nedbrydes af de samme enzymer i leveren, kan hæmme eller forstærke hinandens virkning.

Fx kan fluconazol mod svamp gøre, at blodfortyndende medicin som warfarin ophobes og øger blødningsrisikoen.

Smertestillende og blodfortyndende

Foto: Shutterstock.com

NSAID-præparater som ibuprofen hæmmer blodets evne til at størkne. Sammen med blodfortyndende medicin kan det føre til farlige, indre blødninger.

Mælkeprodukter kan svække antibiotika

Foto: Shutterstock.com

Calcium i mælk kan binde sig til antibiotika som tetracyklin og hæmme optagelsen i kroppen. Det betyder, at medicinen ikke virker så effektivt.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Grapefrugtjuice kan øge medicinens styrke

Foto: Shutterstock.com

Juice fra grapefrugt hæmmer visse leverenzymer, hvilket gør, at fx kolesterolsænkende statiner nedbrydes langsommere.

Det kan give bivirkninger, fordi medicinen bliver for kraftig.

Naturlægemidler er ikke altid harmløse

Foto: Shutterstock.com

Ginkgo biloba kan øge blødningsrisikoen, hvis du tager blodfortyndende medicin. Og perikon kan svække effekten af immunundertrykkende medicin som tacrolimus.

Grønne grøntsager

Foto: Shutterstock.com

Grøntsager som spinat og broccoli indeholder K-vitamin, der kan mindske effekten af warfarin, der er blodfortyndende medicin.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Omvendt kan et pludseligt stop i grøntsagsindtaget gøre medicinen for kraftig.

Alkohol og nervemedicin er en dårlig cocktail

Foto: Shutterstock.com

Både alkohol og beroligende eller antidepressiv medicin påvirker nervesystemet. Sammen kan de forstærke hinandens virkning og give alvorlige bivirkninger.

Ikke al medicin bør tages med mad

Foto: Shutterstock.com

Medicin mod knogleskørhed som alendronat skal tages på tom mave, da mad kan forhindre optagelsen.

Tidsrummet omkring måltider er derfor vigtigt for visse typer medicin.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Få tjekket din medicin på apoteket

Foto: Shutterstock

En medicingennemgang hos apoteket kan hjælpe dig med at identificere interaktioner og undgå bivirkninger.

Det er en god idé, især hvis du tager flere forskellige præparater.

Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.dk.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.