En række fødevarer, livsstilsvalg og kosttilskud kan understøtte kroppens egen GLP1-aktivitet, som spiller en central rolle for appetitregulering og stofskifte.
Her gennemgås de metoder, som forskningen peger på kan give en naturlig, men moderat, effekt.
Proteinindtag
Proteiner er blandt de stærkeste naturlige udløsere af GLP1, fordi nedbrudte aminosyrer aktiverer receptorer i tarmen.
Særligt valle og kasein fra mejeriprodukter øger mæthed og dæmper blodsukkerstigninger, og aminosyrer som arginin, leucin og glutamin understøtter samme respons.
Fiber og resistent stivelse
Fermenterbare fibre og resistent stivelse omdannes i tyktarmen til kortkædede fedtsyrer, som stimulerer GLP1 via specifikke fedtsyre-receptorer.
Fødevarer som havre, grønne bananer, bælgfrugter og afkølede kartofler er forbundet med bedre mæthed og mere stabil glukoseregulering.
Sunde fedtstoffer
Umættede fedtsyrer fra blandt andet olivenolie, avocado, nødder og omega-3-kilder kan forlænge kroppens GLP1-respons efter et måltid og dermed støtte insulinfølsomhed og blodsukkerkontrol mere effektivt end en kost domineret af mættet fedt.
Polyfenolrige fødevarer
Stoffer som curcumin og resveratrol er blevet påvist at kunne hæmme nedbrydningen af GLP1 i laboratoriestudier og i dyreforsøg publiceret i Scientific Reports (1).
Læs også: Nyt studie: Granatæbler og valnødder forbedrede hjertefunktionen med op til 80 procent
De kan også forbedre glukosestyring og støtte fedtforbrænding og tarmmikrobiota, hvilket samlet bidrager positivt til stofskiftet.
Motion
Regelmæssig træning øger både udskillelsen af GLP1 og kroppens følsomhed overfor hormonet.
Konditionstræning reducerer fedtmasse, mens styrketræning øger muskelmassen, som igen forbedrer energiforbruget i hvile.
Motion over 30 minutter kan midlertidigt hæve GLP1 og reducere ghrelin.
Periodisk faste
Perioder med tidsbegrænset spisning eller energirestriktion kan støtte vægttab ved at skifte kroppens energikilde fra glukose til fedt.
Effekten på GLP1 er endnu ikke entydig, men faste kan forbedre insulinfølsomhed og generel metabolisk balance.
Søvn og døgnrytme
Tilstrækkelig søvn understøtter appetitregulering og glukosestyring, mens søvnmangel kan øge sult og forværre insulinfølsomhed.
Observationelle data kobler bedre søvnkvalitet til større sandsynlighed for vægttab hos brugere af GLP1-medicin.
Læs også: Disse frugter gemmer på overraskende meget protein
Tarmmikrobiota
Probiotiske bakteriestammer som Akkermansia muciniphila og Lactobacillus kan forbedre tarmbarrieren, dæmpe inflammation og i et studie publiceret i Microorganisms øge GLP1.
Kombinerede probiotiske formuleringer har vist små, men målbare, forbedringer i vægt og BMI.
Berberin
Berberin aktiverer AMPK og kan forbedre glukosekontrol og blodlipider.
I dyreforsøg publiceret i Scientific Report (2) øger stoffet GLP1-udskillelse, men dette er endnu ikke dokumenteret i større menneskestudier.
Læs også: Sådan kan dit brød holde sig i op til 8 måneder
Kliniske forsøg publiceret i European Journal of Nutrition viser forbedringer i blodsukker og LDL, men ingen klar ændring i vægt.
Krom og kanel
Krom kan styrke insulinsignalering, og kosttilskud med kanel, krom og carnosin har vist forbedringer i fastende glukose.
En enkelt dosis kanel i et måltid kan sænke blodsukker, insulin og GLP1 efter spisning og samtidig give en let øget mæthed.
Curcumin
Curcumin kan i laboratoriestudier publiceret i Scientific Daily (2) hæmme DPP4 og dermed forlænge GLP1’s aktivitet.
I mennesker er stoffet vist i et studie publiceret i Scientific Reports (1) at reducere blodsukkerstigning efter et kulhydratrigt måltid, men påvirkningen af GLP1 er endnu ikke målt direkte.
Sådan fremmer du kroppen produktion
Måltider med en afbalanceret kombination af protein, fibre og sunde fedtstoffer kan støtte kroppens naturlige GLP1-produktion, øge mæthed og fremme stabilt energiniveau og glukosekontrol.
Motion, god søvn, probiotika og udvalgte kosttilskud kan yderligere bidrage og fungere som supplement til medicinske behandlinger eller som støtte for personer, der ikke anvender GLP1-præparater.
Kilder: News-Medical, Scientific Reports (1), Microorganisms, Scientific Report (2), European Journal of Nutrition
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.