Manglen på veldokumenterede behandlinger for senfølger efter covid 19 præger fortsat både forskning og klinisk praksis.
Træthed, søvnforstyrrelser og kognitive problemer er blandt de mest udbredte symptomer, men evidensen bag de fleste foreslåede indsatser er begrænset.
Ifølge Mass General Brigham citeret i Science Daily står sundhedsvæsenet derfor i en situation med stor efterspørgsel på løsninger og få sikre svar.
Et biologisk fokus
En del af forskningen har rettet opmærksomheden mod kroppens energistofskifte.
Læs også: Sådan kan cashewnødder påvirke din krop, hvis du spiser dem jævnligt
NAD+ er et centralt molekyle i cellernes energiomsætning og regulering af immunfunktion og inflammation.
Ifølge forskere ved Mass General Brigham tyder tidligere studier på, at covid-19 kan forstyrre NAD+ relaterede processer, hvilket potentielt kan bidrage til neurologiske symptomer hos personer med senfølger.
Det har ført til interesse for nicotinamid ribosid, som er et vitamin B3 derivat, der kan øge NAD+ niveauet i kroppen.
Samtidig er brugen af kosttilskud ved senfølger et omdiskuteret område, da dokumentationen ofte er usikker, og effekter kan være vanskelige at adskille fra placebo.
Læs også: Sådan kan honning påvirke din krop, hvis du spiser dem hver dag
Et forsøg uden klare svar
Det randomiserede studie, gennemført på Massachusetts General Hospital og offentliggjort i eClinicalMedicine, omfattede 58 personer med senfølger efter covid 19.
Deltagerne modtog enten nicotinamid ribosid eller placebo, og forskerne vurderede blandt andet hukommelse, træthed, søvn og humør over op til 20 uger.
De primære analyser viste ingen signifikante forskelle mellem grupperne på centrale kognitive mål.
Dermed kunne studiet ikke påvise en entydig effekt af behandlingen sammenlignet med placebo.
Læs også: Dit drikkevand kan afsløre en skjult risiko for Parkinsons
En forsigtig pointe
I efterfølgende analyser, som ikke var planlagt fra start, blev der dog observeret forbedringer i selvrapporteret træthed, søvn og depressive symptomer hos deltagere, der havde fået stoffet i mindst 10 uger.
Nogle viste også forbedringer i eksekutive funktioner, såsom planlægning og opgaveskift.
Da sådanne analyser betragtes som usikre, understreger forskerne, at resultaterne ikke kan bruges som grundlag for behandling.
For patienter med senfølger betyder det, at kosttilskuddet ikke er en løsning, men et muligt fokuspunkt for videre forskning.
Læs også: 10 ultraforarbejdede madvarer mange danskere spiser hver dag
Kilder: Science Daily, Mass General Brigham og eClinicalMedicine.
Læs også: Kaldes "naturlig Ozempic" - forskere er dog skeptiske