Sådan kan du sænke risikoen for demens – selv sent i livet

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En ny stor undersøgelse viser, at det aldrig er for sent at ændre kosten og styrke hjernen.

Den særlige MIND-diæt, som kombinerer to kendte sunde kostretninger, kan reducere risikoen for demens markant.

MIND-diæten kombinerer to kostplaner

Foto Shutterstock

MIND kombinerer det bedste fra Middelhavsdiæten og DASH-diæten, begge kendt for at fremme hjerte- og hjernefunktion.

Diæten sænker demensrisikoen markant

Foto Shutterstockcom

Personer, der fulgte MIND-diæten tæt, havde 9 % lavere risiko for demens.

Læs også: Kostmønster kobles til bedre hjertesundhed i stort studie

Og et andet vigtigt resultat fra studiet var, at de, der forbedrede deres kost mest over ti år, havde hele 25 % lavere risiko.

Det er aldrig for sent at ændre spisevaner

Foto Shutterstockcom

Selv deltagere, der først begyndte at spise sundere senere i livet, opnåede signifikante fordele.

Det viser, at hjernen reagerer positivt på kostændringer – uanset alder.

Fokus på hjernesunde fødevarer

Foto Shutterstockcom

MIND-diæten lægger vægt på fødevarer, der er rige på næringsstoffer for hjernen, såsom mørke bladgrøntsager, bær, nødder, fuldkorn, fisk og olivenolie.

Læs også: Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

Bær og grønne blade er nøglen

Foto Shutterstockcom

Bær, især blåbær og jordbær, er fyldt med antioxidanter, der beskytter hjerneceller. Mørke bladgrøntsager som spinat og grønkål er særligt vigtige i MIND-diæten.

Diæten understøtter også resten af kroppen

Blodprop, hjerteanfald
Foto Shutterstockcom

Udover de kognitive fordele hjælper MIND-diæten også mod inflammation, blodtryk og hjerteproblemer – og dermed hele kroppens aldringsproces.

Studiet dækker mange etniske grupper

Foto Shutterstockcom

Undersøgelsen fulgte over 92.000 personer fra fem forskellige etniske baggrunde, hvilket giver resultaterne ekstra vægt og generaliserbarhed.

Native Hawaiians fik ikke samme effekt

FotoLouisLotterPhotography Shutterstockcom

Eneste undtagelse i studiet var Native Hawaiians, der ikke opnåede de samme demensreducerende fordele, hvilket forskerne ikke kunne forklare entydigt.

Læs også: Nyt lægemiddel kan støtte vægttab uden de velkendte GLP-1-bivirkninger

Tidligere forskning bakker resultaterne op

Foto Shutterstockcom

Flere tidligere studier har vist, at MIND-diæten kan forsinke hjernens aldring med op til 7,5 år og forbedre fysiske funktioner hos ældre.

En praktisk og fleksibel tilgang

Foto Shutterstockcom

Eksperter anbefaler små ændringer: Skift til fuldkorn, spis grønne grøntsager et par gange om ugen, lav smoothies med frosne bær og brug olivenolie i stedet for smør.

Artiklen er baseret på informationer fra Health.com.

Læs også: Disse fødevarer giver ifølge læger oftest problemer med GLP-1 mediciner

Andre Artikler

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.

Ny forskning: GLP-1-medicin forbindes med lavere risiko for epilepsi

GLP-1-medicin er blevet undersøgt for en mulig ekstra effekt hos patienter med type 2-diabetes.

En hurtig nakkebevægelse kan udløse slagtilfælde

En hurtig drejning af nakken opfattes ofte som harmløst. Dog kan dette føre til slagtilfælde, hvis man ikke passer på.

Spedalskhed vender tilbage i EU efter 40 år

To isolerede tilfælde i Rumænien betyder, at spedalskhed igen er blevet registreret i EU, dog uden tegn på øget risiko for befolkningen.

Ny praksis på fødegangen: Hue droppes som fast rutine

Regionshospitalet Viborg har ændret praksis for nyfødte ved fødslen, efter forskning har vist, at hud mod hud kontakt kan styrke relationen mellem mor og barn.