Tarmbakterier omdanner nitrat og jern fra planter til en helt særlig type molekyler, der ser ud til at sænke blodtrykket og forbedre blodsukkeret.
Det viser et studie fra Karolinska Institutet offentliggjort i august 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Cell.
Molekylerne hedder dinitrosyl-jernkomplekser, forkortet DNIC’er.
De opstår, når tarmens mikrober bruger nitrat fra rødbeder, spinat, rucola og salat sammen med jern fra bønner, fuldkorn og andre grønne planter.
Læs også: Derfor anbefaler diætister at begrænse dit indtag af is
DNIC’erne optages derefter i kroppen og transporteres primært til lever og nyrer, hvor de fungerer som stabile transportører af nitrogenoxid.
Det signalstof nedbrydes ellers hurtigt af sig selv.
Forsøg med mus
For at afdække sammenhængen brugte forskerne mus, celler, bakterier og prøver fra mennesker.
Det afgørende fund kom i mus, der var opdrættet helt uden tarmbakterier. Hos disse dyr var DNIC’erne fuldstændigt fraværende.
Læs også: Er du kvinde over 60? Du spiser sandsynligvis for lidt protein til at bevare dine muskler
Det peger på, at tarmens mikrober er en forudsætning for at kroppen overhovedet danner stofferne.
Da forskerne hævede DNIC-niveauet i forsøgsdyrene, fulgte en række gavnlige effekter.
Der blev blandt andet observeret lavere blodtryk og forbedret karfunktion, bedre blodsukkerkontrol og reduceret fedtophobning i leveren, ifølge Mattias Carlström, professor i kardiorenal fysiologi ved Karolinska Institutet.
Grøntsagseffekten
Sammenhængen mellem grøntsager, lavere blodtryk og lavere risiko for hjerte-kar-sygdom har været kendt i årtier.
Læs også: Disse 8 tegn kan afsløre at du mangler magnesium og hvad det koster dig
Dog har den præcise mekanisme været omdiskuteret. DNIC’erne kan være en del af forklaringen.
Undersøgelsen peger på, at tarmens mikrober kan omdanne næringsstoffer fra kosten til aktive molekyler, som spiller en central rolle for kroppen.
Det forklarer studiets førsteforfatter, Andrei L. Kleschyov, der er seniorforsker ved Institutionen för fysiologi och farmakologi.
Endnu ikke bekræftet i mennesker
Forskerne understreger, at hovedparten af arbejdet er lavet i eksperimentelle modeller.
Læs også: En daglig multivitamin kan bremse kognitiv aldring med op til 2 år
Effekten på menneskers hjerte- og stofskiftesundhed er ikke bekræftet i store kliniske forsøg endnu.
Næste skridt bliver at udvikle metoder der kan måle DNIC-niveauet hos mennesker og siden teste om samme mekanisme virker i vores kroppe.
Læs også: Styrker D-vitamin dit immunforsvar? Det viser den nyeste forskning faktisk
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.