Spinat og rødbeder kan sænke blodtrykket – nyt studie ved muligvis hvorfor

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tarmbakterier omdanner nitrat og jern fra planter til en helt særlig type molekyler, der ser ud til at sænke blodtrykket og forbedre blodsukkeret.

Det viser et studie fra Karolinska Institutet offentliggjort i august 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Cell.

Molekylerne hedder dinitrosyl-jernkomplekser, forkortet DNIC’er.

De opstår, når tarmens mikrober bruger nitrat fra rødbeder, spinat, rucola og salat sammen med jern fra bønner, fuldkorn og andre grønne planter.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

DNIC’erne optages derefter i kroppen og transporteres primært til lever og nyrer, hvor de fungerer som stabile transportører af nitrogenoxid.

Det signalstof nedbrydes ellers hurtigt af sig selv.

Forsøg med mus

For at afdække sammenhængen brugte forskerne mus, celler, bakterier og prøver fra mennesker.

Det afgørende fund kom i mus, der var opdrættet helt uden tarmbakterier. Hos disse dyr var DNIC’erne fuldstændigt fraværende.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

Det peger på, at tarmens mikrober er en forudsætning for at kroppen overhovedet danner stofferne.

Da forskerne hævede DNIC-niveauet i forsøgsdyrene, fulgte en række gavnlige effekter.

Der blev blandt andet observeret lavere blodtryk og forbedret karfunktion, bedre blodsukkerkontrol og reduceret fedtophobning i leveren, ifølge Mattias Carlström, professor i kardiorenal fysiologi ved Karolinska Institutet.

Grøntsagseffekten

Sammenhængen mellem grøntsager, lavere blodtryk og lavere risiko for hjerte-kar-sygdom har været kendt i årtier.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Dog har den præcise mekanisme været omdiskuteret. DNIC’erne kan være en del af forklaringen.

Undersøgelsen peger på, at tarmens mikrober kan omdanne næringsstoffer fra kosten til aktive molekyler, som spiller en central rolle for kroppen.

Det forklarer studiets førsteforfatter, Andrei L. Kleschyov, der er seniorforsker ved Institutionen för fysiologi och farmakologi.

Endnu ikke bekræftet i mennesker

Forskerne understreger, at hovedparten af arbejdet er lavet i eksperimentelle modeller.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

Effekten på menneskers hjerte- og stofskiftesundhed er ikke bekræftet i store kliniske forsøg endnu.

Næste skridt bliver at udvikle metoder der kan måle DNIC-niveauet hos mennesker og siden teste om samme mekanisme virker i vores kroppe.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.