D-vitamin er det mest solgte kosttilskud i danske kældre og badeværelser, og salget stiger når efteråret melder sin ankomst. Løftet om et stærkere immunforsvar er tit den vigtigste grund til at åbne pakken. Men den nyeste forskning peger på en langt mere afdæmpet virkelighed end reklamerne.
En systematisk oversigt fra februar 2025, offentliggjort i The Lancet Diabetes & Endocrinology, samlede 46 randomiserede kontrollerede forsøg med 64.086 deltagere fra 24 lande. Konklusionen var kort: D-vitamintilskud reducerede ikke risikoen for akutte luftvejsinfektioner signifikant sammenlignet med placebo.
En tidligere oversigt fra 2021, ledet af den samme forskergruppe, viste ellers en beskeden, men statistisk sikker beskyttelse med en samlet oddsratio på 0,92 på tværs af 37 forsøg. Da flere nye og større forsøg blev lagt oveni, forsvandt den samlede effekt.
Enkelte grupper skiller sig ud
Forskerne kiggede på undergrupper for at forstå hvem der eventuelt kunne have gavn. Blandt børn mellem 1 og 15 år var risikoen for luftvejsinfektioner cirka 26 procent lavere. Lave, daglige doser på 400-1000 IU (10-25 mikrogram) gav omkring 30 procent færre infektioner, mens store bolusdoser hver måned eller sjældnere ikke havde nogen målbar effekt.
Læs også: Er biotin mod hårtab en myte? Det siger forskning om det populære tilskud
Forfatterne understreger dog selv at yderligere statistisk analyse ikke sikkert bekræftede at dosis, alder eller varighed ændrede effekten. Signalet findes, men er for spinkelt til at love beskyttelse.
Sådan påvirker D-vitamin cellerne
D-vitamin har en veldokumenteret rolle i kroppens forsvar mod infektioner. NIH’s Office of Dietary Supplements beskriver at næsten alle immunceller, herunder B- og T-lymfocytter, bærer receptoren for vitaminet, og at makrofager og dendritceller kan omdanne 25(OH)D til den aktive form 1,25(OH)2D. Vitaminet stimulerer blandt andet dannelsen af antimikrobielle proteiner som cathelicidin.
Det er den biologi, mange producenter læner sig op ad. Men mekanismen i cellerne oversætter sig ikke automatisk til færre forkølelser i praksis, særligt ikke hos raske voksne der i forvejen ligger i et rimeligt niveau.
Sådan lyder de danske anbefalinger
Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen er både konkret og dæmpet. Voksne opfordres til et dagligt tilskud på 5-10 mikrogram D-vitamin fra oktober til april, hvor huden på danske breddegrader ikke selv kan danne vitaminet fra solen.
Læs også: Denne hverdagsurte kan sænke dit systoliske blodtryk med over 8 mmHg på bare tre uger
Personer over 70 år, borgere med øget risiko for knogleskørhed og beboere på plejehjem anbefales 20 mikrogram dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium og hele året. Personer med mørk hud eller tildækkende påklædning anbefales 10 mikrogram året rundt.
Selvom D-vitamin er meget udbredt som kosttilskud, betyder høje doser ikke automatisk mere effekt, og optagelsen afhænger også af om du tager tilskuddet sammen med et måltid.
Grænsen ligger ved 100 mikrogram om dagen
NIH’s fagfællebedømte oversigt sætter den tolerable øvre grænse ved 4000 IU, svarende til 100 mikrogram, om dagen for voksne fra 9 år og opefter. Toksicitet er sjælden ved normal brug, men doser over cirka 10.000 IU dagligt kan give forhøjet calcium i blodet med bivirkninger som hjerterytmeforstyrrelser, kramper og forkalkning i bløddele.
For raske voksne er der ingen dokumenteret ekstra gevinst ved at gå over anbefalingen. Har du symptomer eller mistanke om lavt niveau, kan din læge måle 25-hydroxy-D-vitamin i en blodprøve og justere et eventuelt tilskud efter dit faktiske behov.
Læs også: Tager du fiskeolie? Disse grupper profiterer markant mere af omega-3 mod hjertesygdom
Læs også: Høj-dosis D-vitamin kan skærpe kognitiv funktion hos ældre med hukommelsesbesvær
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.