Mænd, der spiser på markant andre tidspunkter i weekenden end på hverdage, har højere risiko for hjerte-kar-sygdom.
Det viser et nyt fransk observationsstudie af 104.806 voksne, offentliggjort i september 2026 i tidsskriftet Communications Medicine.
Fænomenet kaldes af forskerne for madjetlag.
Det dækker over forskellen mellem, hvornår man spiser i løbet af en arbejdsdag, og hvornår man spiser i weekenden.
Læs også: Hvad kreatin gør ved din hukommelse - og hvem der profiterer mest af tilskuddet
Jo større forskellen er, jo mere ude af trit kommer kroppens indre døgnrytme.
Sådan var studiet skruet sammen
Forskerne fra INRAE, Inserm og Sorbonne Paris Nord fulgte deltagerne fra den store franske NutriNet-Santé-kohorte i en median opfølgning på 8,1 år.
Deltagerne blev inddelt i tre grupper efter, hvordan de forskød deres måltider i weekenden.
En gruppe spiste i gennemsnit to timer tidligere i weekenden end på hverdage.
Læs også: Spiser du middag sent om aftenen? Det kan hæve dit blodsukker og bremse fedtforbrændingen
En anden gruppe holdt nogenlunde samme tidspunkter hele ugen.
En tredje gruppe spiste i gennemsnit én time og 40 minutter senere i weekenden.
For hver ekstra times forskydning steg mændenes risiko for hjerte-kar-sygdom med 14 procent og risikoen for koronar hjertesygdom, sygdom i hjertets egne kranspulsårer, med 21 procent.
Hos kvinderne fandt forskerne ingen tilsvarende sammenhæng.
Læs også: Disse madvarer kan støtte en bedre nattesøvn
Hvorfor kun mænd?
Forskerne peger på flere mulige forklaringer, men fremhæver samtidig at kohorten bestod af 79 procent kvinder og ikke er repræsentativ for hele befolkningen.
Det kan påvirke, hvor tydeligt et signal, der overhovedet kunne findes hos kvinderne.
Det er også vigtigt at holde fast i, at studiet er observationelt.
Det viser en sammenhæng, ikke et årsagsforhold, og forskerne kan ikke udelukke, at faktorer som arbejdsstress, lys og medicin har spillet ind.
Læs også: Virker rhodiola rosea mod træthed og stress? Det viser kliniske forsøg faktisk
Hvad kan man selv gøre?
Ifølge seniorforsker Bernard Srour fra forskerholdet bygger fundene videre på tidligere arbejde, hvor de samme forskere har vist, at sene måltider var forbundet med højere risiko for hjertekarsygdom.
Det nye studie peger på, at det at holde ensartede måltidstidspunkter mellem hverdage og weekender kan være lige så vigtigt som at undgå de sene måltider.
Sammenhængen så desuden ud til at være uafhængig af, hvor længe deltagerne sov, hvilket ifølge forskerne kan tyde på, at regelmæssige måltidstidspunkter i sig selv er med til at synkronisere kroppens biologiske rytme.
Den praktiske tommelfingerregel fra studiet er ligetil.
Læs også: Salget af magnesium er steget markant hos Matas - her er grunden
Hvis du normalt spiser morgenmad klokken syv på en hverdag og først klokken elleve i weekenden, ligger du i den gruppe, der viste den højeste risiko blandt mændene.
Det samme gælder, hvis din aftensmad rykker flere timer frem i weekenden.
Forskningen på meget tætte tidspunkter for det største måltid peger i samme retning.
Et tidligere studie har koblet et stort aftensmåltid til dårligere insulinfølsomhed, og det underbygger tanken om, at tidspunktet for måltiderne kan have selvstændig betydning, ikke kun hvad man spiser.
Hjerte-kar-sygdom er stadig en af de tungeste sygdomsbyrder i Danmark.
Ifølge Hjerteforeningens nøgletal rammes cirka 66.200 danskere hvert år af en hjerte-kar-sygdom, og omkring 11.700 dør af den.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.