Forestil dig at gå fra ren lykke til dyb fortvivlelse – og tilbage igen – på under to minutter.
For tusindvis af ammende kvinder er det en skræmmende virkelighed, som de ikke kan forklare, og som sundhedssystemet sjældent anerkender.
Lidelsen hedder D-MER (dysphoric milk ejection reflex) og påvirker ifølge eksperter op mod 5100 kvinder i Danmark hvert år.
Alligevel kender de færreste sundhedspersoner til den.
Læs også: Stort studie afslører, hvornår kroppen begynder at miste styrke
“Det føltes som en minidepression”
36-årige Kamilla Bou Færch var lykkelig over at have født sit andet barn. Men hver gang hun ammede, skyllede en bølge af mørke tanker ind over hende. Sådan beskriver hun det til TV 2.
En dyb tristhed og tunghed fyldte hendes krop, men kun i halvandet minut. Så forsvandt den igen, som om intet var hændt.
“Det kørte bare op og ned i først ekstrem lykke og så ekstrem depression på få sekunder, samtidig med at jeg ikke vidste hvorfor. Jeg følte mig jo som et vrag”, udtaler hun til TV 2.
Hun opgav amningen langt tidligere, end hun havde ønsket. Først måneder senere fandt hun ud af, at hun ikke var alene.
Læs også: Epilepsi kobles nu til forhøjet risiko for demens inden 65-årsalderen
Ikke en psykisk lidelse
D-MER opstår, når nedløbsrefleksen sender mælk fra brystet.
Normalt giver det en behagelig følelse, men hos nogle kvinder sker der en kemisk ubalance, der i stedet skaber en bølge af tristhed, angst eller tomhed.
“Det varer måske et halvt til to minutter, og så går det over igen, og så er man fuldkommen, som man plejer at være. Det er derfor, det ikke er en psykiatrisk lidelse”, forklarer Ingrid Nilsson til TV 2, der er chefkonsulent hos Kompetencecenter for Amning.
Sundhedssystemet svigter kvinderne
Flere kvinder fortæller, at de søgte hjælp hos sundhedsplejersker og læger, men ingen kunne forklare deres symptomer.
Læs også: Nyt studie: Dine tarmbakterier kan afsløre hjernens biologiske alder
Mange måtte selv google sig frem til svar.
“Hvis jeg var gået til nogen med de følelser i begyndelsen, er jeg sikker på, at jeg var blevet fejldiagnosticeret og fejlmedicineret”, siger Ceridwen Boel Kjeldsen til TV 2, der selv er forsker og måtte dykke ned i internationale studier for at finde svar.
Større viden kunne hjælpe kvinderne
Der findes ingen kur mod D-MER, men øget oplysning kan hjælpe de ramte kvinder med at forstå og håndtere symptomerne.
Sundhedspersonale opfordres til at anerkende lidelsen, så kvinder ikke føler sig alene og uforståede.
Læs også: Norsk studie viser overraskende sammenhæng mellem kaffe og risikoen for ny blodprop
Kvinderne efterlyser nu større fokus på D-MER – så ingen fremtidige mødre skal føle sig alene i en lidelse, der rammer så mange.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: Stadig flere mænd får testosteron af private klinikker, og det bekymrer lægerne
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.