Sådan håndterer du angst i en urolig verden

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Når verdenssituationen føles kaotisk, kan det være svært at bevare roen.

Psykiatrifonden oplever, at flere mennesker end tidligere søger hjælp til angst og bekymringer, især relateret til klima, krig og globale kriser.

Leder af Psykiatrifondens rådgivning, Liza Johnson, giver her sine bedste råd til at håndtere angst i en usikker tid.

Udsæt dine bekymringer

Foto: Shutterstock.com

Aftal med dig selv et tidspunkt, hvor du må bekymre dig – eksempelvis kl. 17.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

Når bekymrende tanker dukker op tidligere på dagen, kan du sige til dig selv: “Det må vente til kl. 17”.

Ofte vil tankerne miste deres kraft, når tiden kommer.

Lad ikke angsten styre dine handlinger

Foto: Shutterstock.com

Når du mærker uro eller angst, kan det være fristende at søge kontrol ved at overvåge nyheder eller dykke ned i kriseinformation.

Men dette kan faktisk forværre angsten. Prøv i stedet at begrænse din eksponering.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Se angsten som et tog

Foto: Michael715 / Shutterstock.com

Forestil dig, at dine bekymrende tanker er toge, der kører forbi dig på en station.

Du behøver ikke at stige på alle – du kan vælge at blive stående og lade tankerne passere.

Anerkend bekymringerne

Foto: Shutterstock.com

Hvis en ven eller et familiemedlem udtrykker angst, så anerkend deres følelser, men lad være med at fordybe jer i bekymringen.

Hjælp i stedet med at skifte fokus til noget mere beroligende.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Sæt grænser for din nyhedsstrøm

Foto: Shutterstock.com

At holde sig informeret er vigtigt, men konstant nyhedsforbrug kan øge din angst.

Overvej at tjekke nyheder på bestemte tidspunkter af dagen i stedet for at følge med løbende.

Gør noget konkret

Foto: Shutterstock.com

Hvis du føler dig magtesløs over verdenssituationen, kan du kanalisere din energi til noget, der giver mening for dig.

Det kan eksempelvis være at støtte en velgørenhed, engagere dig lokalt eller tage små skridt i din hverdag, der giver dig en følelse af handling.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Træk vejret og vær til stede

Foto: Shutterstock.com

Angst trives i tanker om fremtiden. Mindfulness, meditation eller åndedrætsøvelser kan hjælpe dig med at vende tilbage til nuet og finde ro i det, som du kan kontrollere.

Dyrk det, der gør dig glad

Foto: Shutterstock.com

Angst får os ofte til at glemme de ting, der giver os glæde.

Planlæg aktiviteter, der bringer dig ro og glæde – hvad enten det er at læse, være i naturen eller bruge tid med mennesker, der gør dig godt.

Vær opmærksom på din krop

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

Fysiske tegn på angst kan være hjertebanken, anspændthed eller træthed.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Regelmæssig motion, god søvn og en sund kost kan gøre en stor forskel for din mentale balance.

Søg hjælp, hvis du har brug for det

Foto: Shutterstock.com

Hvis angsten fylder for meget i din hverdag, så søg støtte.

Psykiatrifonden tilbyder anonym rådgivning og gruppechat for unge, hvor du kan tale med nogen, der forstår, hvad du går igennem.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.