Diætist spiste yoghurt hver dag i en uge: Her er de største forandringer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En amerikansk diætist satte sig for at spise yoghurt hver dag i en uge for at se, hvordan det påvirkede kroppen.

Eksperimentet gav både personlige oplevelser og understøttede flere af de kendte sundhedsfordele ved yoghurt, skriver Prevention.

Mindre oppustet mave

Foto: Shutterstock.com

Diætisten oplevede, at maven føltes mindre oppustet efter en uge.

Hun peger på, at det både kan skyldes mindre salt fra snacks og yoghurtens probiotika, som kan understøtte en sund tarmflora.

Læs også: Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Bedre mæthed

Foto: Shutterstock.com

Yoghurt gjorde det lettere at holde sig mæt mellem måltiderne.

Især græsk yoghurt med et højt proteinindhold og lidt fedt gav en længerevarende mæthedsfornemmelse.

Mere bevidste madvalg

Foto: Shutterstock.com

Den daglige vane med yoghurt fik hende til at planlægge sine måltider mere bevidst.

I stedet for at vælge tilfældige snacks tænkte hun over, hvordan yoghurten skulle indgå i dagens kost.

Læs også: Det sker med dit hjerte og dine led, når du spiser fede fisk to gange om ugen

God støtte til tarmen

Foto: Shutterstock

Yoghurt indeholder probiotika, som kan bidrage til en sund og balanceret tarmflora.

Det kan have betydning for fordøjelsen og understøtte både immunforsvar og velvære.

Protein holder sulten nede

Foto: Shutterstock.com

Det høje proteinindhold gør yoghurt til et godt mellemmåltid.

Sammen med fedt i de varianter, der ikke er fedtfri, kan det dæmpe sulten mellem dagens måltider.

Læs også: Du finder det i tyggegummi og tandpasta: Nyt studie kobler populært sødemiddel til øget risiko for hjerteanfald

Calcium gavner knoglerne

Foto: Shutterstock.com

Yoghurt er en kilde til calcium, som er vigtigt for knoglernes sundhed.

Samtidig bidrager protein til vedligeholdelse og opbygning af muskler.

Kan hjælpe med vægten

Foto: Shutterstock.com

Den længerevarende mæthed kan gøre det lettere at undgå overspisning.

Under forsøget oplevede diætisten også, at hun sjældnere havde lyst til ekstra snacks.

Læs også: Disse symptomer kan afsløre, om du mangler A-vitamin

For meget yoghurt kan være en ulempe

Foto: Shutterstock.com

Selv om yoghurt er sundt, kan et stort indtag betyde for mange kalorier.

Søde og smagstilsatte varianter kan også indeholde en del tilsat sukker.

Vær opmærksom på laktose

Foto: Shutterstock.com

Nogle personer med laktoseintolerance kan godt tåle yoghurt, fordi den indeholder mindre laktose end mælk.

Oplever man ubehag, kan det dog være en god idé at spise yoghurt sjældnere eller vælge laktosefri varianter.

Læs også: Nyt studie frikender ultraforarbejdet mad - med én stor undtagelse

Særlige sygdomme kræver omtanke

Foto: Shutterstock.com

Personer, der skal holde øje med deres indtag af protein eller calcium på grund af bestemte sygdomme, bør tale med en læge eller diætist, før yoghurt bliver en fast del af kosten.

Græsk yoghurt er favorit

Foto: Shutterstock.com

Diætisten foretrak græsk yoghurt, fordi den har en tykkere konsistens og et højere proteinindhold, som gav en større mæthedsfornemmelse.

Vælg yoghurt med lidt eller intet tilsat sukker

Foto: Shutterstock.com

Usødet naturel yoghurt fremhæves som det bedste valg.

Smagen kan i stedet forbedres med blandt andet honning, frisk frugt eller nødder.

Fedtindhold afhænger af behov

Foto: Shutterstock.com

Valget mellem fedtfattig og fuldfed yoghurt afhænger af personlige præferencer og mål.

Hvis ønsket er større mæthed, kan en variant med lidt mere fedt være en fordel.

Plantebaserede alternativer

Foto: Shutterstock.com

Personer, der lever vegansk eller har mælkeallergi, kan vælge plantebaserede alternativer lavet af mandel, soja eller kokos.

Det anbefales at vælge produkter, der er beriget med probiotika, protein og calcium.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.