I flere år har eksperter og medier advaret mod, hvad de kalder “digital demens” – idéen om, at for meget skærmtid kan føre til svækket hukommelse og dårligere mentale evner, især i alderdommen.
Mange har været bekymrede for, at smartphone- og tabletbrug kan skade hjernen og fremskynde kognitiv tilbagegang hos ældre.
Men nu vender ny forskning op og ned på den forestilling.
Teknologi som mental træning
Et forskerhold fra USA har gransket data fra mere end 400.000 personer over 50 år.
Læs også: Ny godkendt kombination slår kemoterapi som første valg mod aggressiv brystkræft
I undersøgelsen viste ældre mennesker, der brugte digitale enheder regelmæssigt – f.eks. smartphones, computere eller tablets – en lavere grad af kognitiv tilbagegang end dem, der brugte teknologien sjældnere.
Den gennemsnitlige deltager i undersøgelsen var 69 år, og alle havde været igennem en eller flere mentale tests.
Ifølge forskerne handler det ikke kun om at være teknologisk interesseret – det er selve brugen af teknologien, der spiller en rolle.
Smartphones og computere bruges ofte til at løse komplekse opgaver, skabe social kontakt og kompensere for små hverdagsudfordringer – alt sammen aktiviteter, der holder hjernen aktiv.
Læs også: Sådan kan regelmæssig dans gavne hjernen
Den overraskende pointe
Der er ingen beviser for, at skærmtid i sig selv skader den ældre hjerne.
Tværtimod kan en aktiv digital livsstil være en måde at forebygge mental tilbagegang på.
Teknologi, brugt på den rigtige måde, kan altså være en allieret – ikke en fjende – når det gælder om at bevare hjernens skarphed med alderen.
Det vigtige er ikke bare, at man bruger teknologien, men hvordan man bruger den.
Læs også: Taler du flere sprog? Din hjerne kan være markant yngre
Passiv skærmtid – som at se tv i timevis – giver ikke samme gevinst som digital interaktion, problemløsning og sociale forbindelser online.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: AI kan finde tegn på hjerte-kar-sygdom i brystscanninger
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.