Uventet våben mod kognitiv tilbagegang hos ældre – og det ligger i lommen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny forskning peger på, at et hverdagselement måske er nøglen til at holde hjernen skarp – også når du rammer pensionsalderen.

I flere år har eksperter og medier advaret mod, hvad de kalder “digital demens” – idéen om, at for meget skærmtid kan føre til svækket hukommelse og dårligere mentale evner, især i alderdommen.

Mange har været bekymrede for, at smartphone- og tabletbrug kan skade hjernen og fremskynde kognitiv tilbagegang hos ældre.

Men nu vender ny forskning op og ned på den forestilling.

Teknologi som mental træning

Et forskerhold fra USA har gransket data fra mere end 400.000 personer over 50 år.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

I undersøgelsen viste ældre mennesker, der brugte digitale enheder regelmæssigt – f.eks. smartphones, computere eller tablets – en lavere grad af kognitiv tilbagegang end dem, der brugte teknologien sjældnere.

Den gennemsnitlige deltager i undersøgelsen var 69 år, og alle havde været igennem en eller flere mentale tests.

Ifølge forskerne handler det ikke kun om at være teknologisk interesseret – det er selve brugen af teknologien, der spiller en rolle.

Smartphones og computere bruges ofte til at løse komplekse opgaver, skabe social kontakt og kompensere for små hverdagsudfordringer – alt sammen aktiviteter, der holder hjernen aktiv.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Den overraskende pointe

Der er ingen beviser for, at skærmtid i sig selv skader den ældre hjerne.

Tværtimod kan en aktiv digital livsstil være en måde at forebygge mental tilbagegang på.

Teknologi, brugt på den rigtige måde, kan altså være en allieret – ikke en fjende – når det gælder om at bevare hjernens skarphed med alderen.

Det vigtige er ikke bare, at man bruger teknologien, men hvordan man bruger den.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Passiv skærmtid – som at se tv i timevis – giver ikke samme gevinst som digital interaktion, problemløsning og sociale forbindelser online.

Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.