I flere år har eksperter og medier advaret mod, hvad de kalder “digital demens” – idéen om, at for meget skærmtid kan føre til svækket hukommelse og dårligere mentale evner, især i alderdommen.
Mange har været bekymrede for, at smartphone- og tabletbrug kan skade hjernen og fremskynde kognitiv tilbagegang hos ældre.
Men nu vender ny forskning op og ned på den forestilling.
Teknologi som mental træning
Et forskerhold fra USA har gransket data fra mere end 400.000 personer over 50 år.
Læs også: Billig blodtrykspille kan hjælpe tusindvis af tarmpatienter med at undgå operation
I undersøgelsen viste ældre mennesker, der brugte digitale enheder regelmæssigt – f.eks. smartphones, computere eller tablets – en lavere grad af kognitiv tilbagegang end dem, der brugte teknologien sjældnere.
Den gennemsnitlige deltager i undersøgelsen var 69 år, og alle havde været igennem en eller flere mentale tests.
Ifølge forskerne handler det ikke kun om at være teknologisk interesseret – det er selve brugen af teknologien, der spiller en rolle.
Smartphones og computere bruges ofte til at løse komplekse opgaver, skabe social kontakt og kompensere for små hverdagsudfordringer – alt sammen aktiviteter, der holder hjernen aktiv.
Læs også: 7 advarselstegn på at dit blodsukker svinger for kraftigt efter maden
Den overraskende pointe
Der er ingen beviser for, at skærmtid i sig selv skader den ældre hjerne.
Tværtimod kan en aktiv digital livsstil være en måde at forebygge mental tilbagegang på.
Teknologi, brugt på den rigtige måde, kan altså være en allieret – ikke en fjende – når det gælder om at bevare hjernens skarphed med alderen.
Det vigtige er ikke bare, at man bruger teknologien, men hvordan man bruger den.
Læs også: Ny forskning: Luften i dit soveværelse kan påvirke dit blodsukker
Passiv skærmtid – som at se tv i timevis – giver ikke samme gevinst som digital interaktion, problemløsning og sociale forbindelser online.
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: 8 tegn på for højt stofskifte der let forveksles med stress og angst
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.