Ifølge lektor Peter Edholm fra Högskolan i Halmstad kan det for mange opleves som en udfordring at passe mange timers motion ind i hverdagen, skriver Forskning.se.
Transporttiden til og fra arbejde fremhæves derfor som en praktisk ramme om regelmæssig bevægelse.
Selv mindre tilpasninger, såsom at stå af bussen et par stoppesteder før og gå resten af vejen, kan over tid opbygge en værdifuld vane.
Elcykler kan ligeledes give helbredsmæssige fordele ved at gøre fysisk aktivitet mere tilgængelig for personer med længere transportvej eller nedsat fysik.
Læs også: Er løb dårligt for dine knæ? Det viser forskning om løb og slidgigt faktisk
30.000 personer undersøgt
For at undersøge effekten af den daglige transport har forskerne analyseret data fra den omfattende svenske befolkningsundersøgelse Scapis og publiceret deres resultater i British Journal of Sports Medicine.
I alt har omkring 30.000 mænd og kvinder i alderen 50 til 64 år gennemgået avancerede scanninger.
Ved hjælp af røntgenundersøgelser har forskerholdet opnået detaljerede billeder af mængden af åreforkalkning i deltagernes hjerter.
Åreforkalkning opstår, når fedtstoffer og betændelsesceller aflejres i blodkarrenes vægge og danner plak.
Læs også: Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?
Hvis dette plak brister, kan det danne en blodprop, der i værste fald fører til et hjerteanfald.
Aktive pendlere
Scanningerne afslørede en klar tendens blandt de deltagere, der regelmæssigt går eller cykler hele eller størstedelen af vejen til deres arbejdsplads.
Pendling til fods eller på cykel i omkring tyve minutter om dagen hænger nemlig sammen med en mindre forekomst af åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.
Denne sammenhæng gør sig gældende uafhængigt af, hvor meget motion personerne ellers dyrker i deres fritid.
Læs også: Har du prøvet rucking? kondition og kalorieforbrænding som løb - men skånsomt for dine led
Læs også: 4x4-metoden: Norske forskeres intervalmetode der kan løfte din kondition markant
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.