At føle sig træt, men alligevel være ude af stand til at falde i søvn, er en frustrerende oplevelse, mange af os kender.
Selvom du knap kan holde øjnene åbne på arbejdet eller derhjemme, finder du pludselig energi, når hovedet rammer puden.
Men hvad ligger egentlig bag dette paradoks?
Kroppens interne ur
Vores døgnrytme fungerer som en indre biologisk tidsplan, der styrer alt fra søvn til hormoner til kropstemperatur.
Læs også: Sådan undgår du ensomhed og lever dit bedste liv efter de 60
Denne rytme styres af et lille område i hjernen, der regulerer produktionen af melatonin – hormonet, der gør os søvnige.
Normalt stiger melatoninniveauerne om aftenen, når det bliver mørkt, og topper mellem kl. 2 og 4 om natten.
Men hvis din døgnrytme er ude af balance, som det er tilfældet med forsinket søvnfasesyndrom (DSPS), kan det være svært at falde i søvn til en “normal” tid.
DSPS er især almindeligt blandt unge, men kan ramme folk i alle aldre.
Læs også: Forskere afslører: I dette miljø lever mennesker markant længere
Træt versus søvnig
Mange forveksler træthed med søvnighed, men der er en væsentlig forskel.
Træthed handler om mangel på energi og motivation, mens søvnighed betyder, at du er ved at falde i søvn.
For eksempel kan du være fysisk udmattet efter en lang dag, men stadig ikke føle dig søvnig nok til at falde i søvn, hvis din hjerne ikke er klar til det.
Hvorfor er du træt hele dagen?
Hvis du konstant føler dig udmattet i dagtimerne, men har svært ved at sove om natten, kan det skyldes en række faktorer:
Læs også: Forskere afviser disse myter og misforståelser om skærm i skoletiden
1. Dårlige lur-vaner
Lange lure eller sene eftermiddagslure kan forstyrre din nattesøvn. For at undgå dette anbefales det at holde luren kort (20-30 minutter) og tage den tidligere på dagen.
2. Stress og angst
En tankemylder om natten er en klassisk søvnrøver. Angst kan forstærke kroppens alarmberedskab og gøre det svært at slappe af, hvilket forhindrer dig i at falde i søvn.
3. Depression
Depression er tæt knyttet til søvnforstyrrelser. Mange med depression oplever enten søvnløshed eller overdreven søvnighed, hvilket kan skabe en ond cirkel mellem dårlig søvn og forværret humør.
4. Koffeinindtag
Selv en kop kaffe tidligt på eftermiddagen kan påvirke din søvn senere.
Læs også: Er du klogere, end du tror? Disse tegn afslører det
Koffein har en halveringstid på cirka 5 timer, hvilket betyder, at det kan blive i kroppen og holde dig vågen længe efter indtag.
5. Skærmtid
Blåt lys fra smartphones, tablets og computere undertrykker melatoninproduktionen og forstyrrer din døgnrytme.
Forsøg at slukke for skærme mindst 2 timer før sengetid.
6. Kost
Hvad du spiser kan også påvirke din søvn. Madvarer som fed fisk, kiwi og mandler kan forbedre søvnkvaliteten, mens tung eller fedtholdig mad før sengetid kan gøre det modsatte.
Læs også: Unge mænd bruger i gennemsnit 10 procent af deres budget et sted
7. Søvnforstyrrelser
Tilstande som søvnapnø og restless legs syndrome kan forstyrre din søvn uden, at du nødvendigvis bemærker det.
Hvis du ofte vågner uoplagt, kan det være værd at få dette undersøgt.
8. COVID og langtidseffekter
Mange, der har haft COVID, rapporterer om søvnproblemer, enten som følge af stress, sygdommens fysiske påvirkninger eller langtidseffekter.
Tips til bedre søvn
Hvis du gerne vil bryde mønsteret og begynde at sove bedre, kan du prøve disse råd:
- Følg en fast søvnrytme: Gå i seng og stå op på samme tid hver dag – selv i weekenden.
- Skab en god sovehule: Hold soveværelset mørkt, køligt (15–19°C) og fri for forstyrrelser som skærme.
- Undgå koffein og alkohol: Begræns koffeinindtag mindst 6 timer før sengetid, og undgå alkohol, da det kan forstyrre din søvncyklus.
- Sluk skærmene: Læg telefonen væk og prøv afslappende aktiviteter som at læse, skrive dagbog eller meditere før sengetid.
- Skab en “bekymringstid”: Hvis stress holder dig vågen, så skriv dine bekymringer ned i løbet af dagen og find løsninger, så de ikke følger med dig i seng.
Hvis du stadig ikke kan sove, kan det være nødvendigt at kontakte en læge eller søvnspecialist for at finde ud af, hvad der præcist forstyrrer din søvn.
Artiklen er baseret på informationer fra Healthline.