Læge: Dette er den ideelle sengetid for alle

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom sengetid varierer fra person til person, findes der faktisk et ideelt tidspunkt, som alle bør sigte efter.

Der er faktisk et bestemt tidspunkt, vi alle bør sigte efter.

Det er måske et af de spørgsmål, der er blevet diskuteret oftest i moderne tid.

For i takt med, at industrialiseringen har sat vores døgnrytmer i system, fordi vi skal op og møde på arbejde på et bestemt tidspunkt, dukker der en helt ny problematik op: Hvornår er egentlig det rigtige tidspunkt at gå i seng?

Folk er jo forskellige. Nogle er udprægede B-mennesker, der er mest energiske om natten og elsker at sove længe.

Læs også: Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression

Andre har det stik omvendt. De står så tidligt op, at de kan vække hanen, og de ser helt sikkert ikke den sene TV-avis, for der ligger de allerede under dynen.

Endelig er der dem, der er en mellemting mellem de to, og som måske også har nemmere ved at styre deres døgnrytme i forhold til, hvad de skal.

Umiddelbart lyder det jo ikke som om, der er et rigtigt tidspunkt at gå til ro, når folk er så forskellige – men det er der faktisk!

Fup og fakta om sovevaner

YouTube-fænomenet Doctor Mike, hvis borgerlige navn er Mikhail Varshavski, har gjort det til sin mission her i livet at informere så mange som muligt om, hvad der er sandt og falsk, når det kommer til sundhed.

Læs også: Psykologer beskriver ny personlighedstype: otroverten

For eksempel har han bunker af videoer, hvor han gennemgår virale helbredstips, og som regel river dem fuldstændig fra hinanden ved at forklare, hvad videnskaben faktisk siger.

Søvn er noget af det, han selv går meget op i, og i en af hans videoer gennemgår han 23 forskellige tips og tricks til at falde hurtigere i søvn – og fælles for dem alle er, at de er videnskabeligt bevist og underbygget af bunker af forskning.

Tip nummer 16 handler om netop det med, hvornår man skal gå i seng, og som Doctor Mike selv siger, så lyder svaret måske logisk:

Du skal gå i seng, når du føler dig træt.

Læs også: Praktiske råd til at lette hverdagen med ADHD

Det giver mening

Inden, du tænker, at han bør kræve sine uddannelsespenge tilbage, forklarer han dog, hvad han mener.

Som eksempel nævner han, at mange har en tendens til at fortsætte med at se fjernsyn, selvom de føler sig trætte kl. 9 om aftenen. De ‘kæmper’ sig altså igennem trætheden for at kunne se videre.

Men her opstår problemet: For hvis du formår at kæmpe dig igennem den træthedsperiode, risikerer du at få fornyet energi, og det er ikke til at sige, hvornår den forsvinder igen.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

Læs også: Novo Nordisk afbryder Alzheimer-forsøg efter skuffende resultater

Læs også: Sådan undgår du, at alkohol ødelægger julen

Andre Artikler

Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

En ny analyse viser, at kalium fra bananer kan støtte et sundere blodtryk – men langt mindre end de fleste tror.

Nyt studie kobler begyndende høretab til øget demensrisiko

Et omfattende forskningsprojekt peger på, at nedsat hørelse kan hænge sammen med en øget risiko for demens.

Fysiolog giver overblik over forventede armbøjningsniveauer på tværs af aldre

En ny gennemgang af eksperter viser, hvordan vores evne til at lave armbøjninger følger en tydelig styrkekurve gennem livet – og hvorfor selv små fremskridt kan gøre en stor forskel.

Nyt studie: Kvinder med gynækologiske lidelser rammes oftere af depression

Et nyt studie viser, at depression opstår langt oftere hos kvinder med reproduktive lidelser.

Derfor kan bananer være en hjælp, hvis du kæmper med forhøjet blodtryk

En ny analyse viser, at kalium fra bananer kan støtte et sundere blodtryk – men langt mindre end de fleste tror.

Nyt studie kobler begyndende høretab til øget demensrisiko

Et omfattende forskningsprojekt peger på, at nedsat hørelse kan hænge sammen med en øget risiko for demens.

Fysiolog giver overblik over forventede armbøjningsniveauer på tværs af aldre

En ny gennemgang af eksperter viser, hvordan vores evne til at lave armbøjninger følger en tydelig styrkekurve gennem livet – og hvorfor selv små fremskridt kan gøre en stor forskel.