Sådan snyder din hjerne dig på Black Friday – og butikkerne elsker det

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Hvorfor løber vi efter tilbud? Svaret ligger gemt i vores hjerne – og butikkerne ved præcis, hvordan de udnytter det.

Black Friday er dagen, hvor vi glemmer budgetter og rationelle beslutninger, mens vi jagter de bedste tilbud med adrenalinen pumpende. Selvom Black Friday i Danmark måske ikke har samme ekstreme scener som i USA, hvor folk slås om fladskærme, er vi alligevel blevet en nation, der elsker udsalgets svar på juleaften.

Men hvorfor opfører vi os sådan? Svaret skal findes i psykologien. Her er syv grunde til, at Black Friday manipulerer os til at shoppe mere, end vi burde.

1. Dopaminens magi

At finde et godt tilbud giver et øjeblikkeligt dopamin-boost, hjernens egen lykkepille. Vi føler os som vindere, når vi sparer penge, og glædesrusen kan sammenlignes med et kick, der får os til at købe endnu mere. Problemet? Dopamin fungerer lidt som sukker – jo mere vi får, desto mere vil vi have.

2. Tilbudsblindhed

Hvor meget sparer du egentlig? På Black Friday er det ofte svært at sige, fordi vores hjerne fokuserer mere på rabatten end på den faktiske pris. Store skilte og knaldfarver narrer os til at tro, at vi gør en fantastisk handel – selv når vi egentlig ikke har brug for varen.

Læs også: Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

3. FOMO

“Kun i dag!”, “Begrænset antal!”. Disse beskeder spiller på vores dybeste frygt: At miste en mulighed. Det urgamle instinkt, der engang handlede om at overleve, får os nu til at kaste os over Black Friday-tilbud, som om de var vores sidste chance for at få en billig elkedel.

4. Glæden er købt på forhånd

Har du nogensinde mærket glæden over en vare, allerede før du har købt den? Vores hjerner begynder at belønne os, så snart vi forestiller os at eje en ting. Frygten for at miste denne glæde gør os desperate efter at sikre os varen – også selvom vi aldrig reelt har haft den.

LÆS OGSÅ: 16 sunde julegaveidéer

5. Flokmentalitet

Vi er sociale væsner, og når vi ser andre stå i kø eller snakke om deres fantastiske køb, føler vi os pressede til at gøre det samme. Ingen vil være den eneste, der ikke scorede et tilbud på Black Friday.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

6. Konkurrenceinstinkt

Black Friday skaber en slags kampplads, hvor kun de hurtigste og mest beslutsomme får fat i de bedste tilbud. Denne konkurrencefølelse spiller på vores stenalderhjerne, der elsker at vinde – og hader at tabe. Det er denne mekanisme, der får os til at stå i kø i frostvejr eller klikke febrilsk online.

7. Traditionens magt

På få år er Black Friday blevet en slags kulturel begivenhed. Når noget bliver en tradition, er det pludselig socialt acceptabelt at deltage. Det er ikke bare shopping – det er en oplevelse, vi nærmest føler os forpligtede til at være en del af.

Har jeg brug for det?

Black Friday er mere end bare et tilbudsræs – det er en kampplads for vores psykologiske svagheder. Næste gang du står i kø eller klikker løs på en webshop, så spørg dig selv: Har jeg virkelig brug for det her?

Artiklen er baseret på informationer fra People Tools.

Læs også: Disse stille julesange kan hjælpe dig med at falde til ro

LÆS OGSÅ: 8 hjemmelavede julekalendere – få en sundere nedtælling til jul

LÆS OGSÅ: 9 tips til at undgå julestress

Læs også: Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden

Andre Artikler

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.

Disse sunde vaner kan gøre hjernen op til otte år yngre

Ny forskning tyder på, at daglige vaner kan påvirke hjernens biologiske alder med op til otte år – selv hos mennesker med kroniske helbredsproblemer.

Disse personer har større sandsynlighed for at tro på konspirationsteorier

Et forskerhold udnyttede coronaviruspandemien til at undersøge, hvorfor nogle har svært ved at justere deres verdensbillede og tror på konspirationsteorier.

Nyresten rammer flere end før – sådan viser symptomerne sig

Et voksende antal danskere forveksler nyresten med mere harmløse problemer – og det kan få store konsekvenser, hvis man overser kroppens tidlige signaler.

Britiske myndigheder undersøger forløb, hvor 54-årige kvinde blev fundet i live i kapel

En britisk dødsfaldsundersøgelse forsøger nu at klarlægge, hvordan en kvinde fra Darlington kunne blive erklæret død, før nogen opdagede, at hun stadig viste livstegn.