Vågner du kortvarigt om natten? Det kan være et tidligt advarselstegn på Alzheimers

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie kobler hyppige mini-opvågninger til øget genetisk risiko for Alzheimers hos midaldrende.

Hyppige, korte opvågninger om natten kan hænge sammen med en øget genetisk risiko for Alzheimers hos midaldrende voksne.

Det er hovedfundet i et nyt studie fra Université de Liège i Belgien, offentliggjort i mej 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift Sleep.

Mini-opvågninger er meget korte udbrud af hjerneaktivitet, der afbryder søvncyklussen, uden at man vågner helt. De er ofte så flygtige, at man ikke selv opdager dem.

Studiet i korte træk

Forskerne fra forskningscentret GIGA ved Université de Liège undersøgte søvnen hos over 500 raske deltagere fordelt på to aldersgrupper: unge voksne på 18-31 år og midaldrende på 50-69 år.

Læs også: Træt efter vintertid? Søvnekspert fremhæver én bestemt type lys som nøglen

Ifølge en gennemgang på Yahoo Health omfattede den ældre gruppe kun 87 personer.

Deltagerne fik målt deres søvn med elektroencefalografi (EEG), og forskerne beregnede en polygenetisk risiko-score for hver enkelt.

En polygenetisk risiko-score samler effekten af mange små genvarianter til ét mål for, hvor sårbar man arveligt er over for en bestemt sygdom.

Blandt de 50-69-årige gjaldt: jo flere mini-opvågninger om natten, desto højere genetisk risiko for Alzheimers. Sammenhængen sås ikke hos de unge voksne, ifølge referatet på News-Medical.

Læs også: Natskift under graviditeten koblet til udviklingstegn hos barnet som fireårig

Hvad forskerne selv siger

Puneet Talwar, forsker ved GIGA-laboratoriet, understreger at fundet ikke skal affejes som ubetydeligt.

Bestemte søvnprofiler “kan fremme ophobningen af proteiner, der er involveret i Alzheimers sygdom, og være forbundet med øget sårbarhed”, forklarer han i en pressemeddelelse gengivet på Medical Xpress.

Studiet zoomer særligt ind på locus coeruleus, et lillebitte område i hjernestammen på størrelse med et riskorn, der styrer opmærksomhed og søvnregulering.

Ifølge Gilles Vandewalle, medleder af GIGA CRC In Vivo Imaging og forskningsdirektør i FNRS, er området svært at studere, men det ser ud til at spille en rolle i de tidlige mekanismer bag sygdommen.

Læs også: Mobilen efter kl. 22: Teenagere er over en time længere om at falde i søvn

Vigtige forbehold

Fundet er tidligt og skal tolkes forsigtigt. Den ældre gruppe på 87 personer er lille, og resultaterne kan ikke uden videre overføres til hele befolkningen, som Yahoo Health også fremhæver.

Hyppige mini-opvågninger er en statistisk sammenhæng med genetisk risiko, ikke et bevis for at man udvikler Alzheimers.

Der er heller ikke tale om, at søvnen i sig selv forårsager sygdommen. Studiet viser en korrelation, og forskerne peger på at søvnmålinger på sigt kan blive et redskab til at pege på personer, der bør holdes ekstra øje med, længe før hukommelsen svigter.

Hvad kan man selv gøre?

En enkelt urolig nat siger ingenting. Vender problemet tilbage nat efter nat, kan det være værd at drøfte søvnkvaliteten med egen læge, især hvis man samtidig oplever udtalt træthed om dagen eller andre symptomer.

Læs også: Sover du dårligt? Forskere peger på tre oversete årsager

Læger kan udrede årsager som søvnapnø, medicin, stress eller andre tilstande, der bryder søvncyklussen.

Vandewalle håber, at søvn med tiden bliver et praktisk redskab i den tidlige risikovurdering.

Næste skridt i forskningen er større studier der kan bekræfte, om mini-opvågningerne kan bruges klinisk. Indtil da forbliver de et signal, der bør tages alvorligt, men ikke tolkes som en diagnose.

Læs også: Tracker du din søvn med en app? Det kan faktisk give dig dårligere søvn

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel

Hun havde ingen forvarsel, før alt pludselig gik i sort på arbejdspladsen. Først blodprøverne afslørede, hvor galt det stod til.

Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes

Små forsøg peger samme vej, men der er noget, spirerne stadig ikke kan love dig.

Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie

Et nyt studie peger på en kilde til sværere eksem hos spædbørn, som mange nok ikke forventer.

Nyt studie: LSD i depressionsmedicin kan blive muligt

Et nyt dyrestudie finder en overraskende forskel på LSD og psilocybin i hjernen, der kan bane vej for en helt ny slags antidepressiv medicin.

23-årige kvinde besvimede på arbejde: Blodprøven afslørede en skjult mangel

Hun havde ingen forvarsel, før alt pludselig gik i sort på arbejdspladsen. Først blodprøverne afslørede, hvor galt det stod til.

Ny forskning: Broccolispirer kan hjælpe personer med type 2-diabetes

Små forsøg peger samme vej, men der er noget, spirerne stadig ikke kan love dig.

Fars rygevaner kan have betydning for barnets eksem, viser nyt studie

Et nyt studie peger på en kilde til sværere eksem hos spædbørn, som mange nok ikke forventer.