Unge drukner i præstationspres – men ét sted får de lov at trække vejret

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Fokus på fællesskab, gode relationer og deltagelse skaber gode rammer for selvudvikling og trivsel.

Flere undersøgelser peger på, at særligt unge i stigende grad kæmper med mistrivsel og psykisk pres.

I en ny forskningsartikel skriver Christoffer Schultz, at den øgede oplevelse af mistrivsel bl.a. kan skyldes en opfattelse af at skulle præstere i uddannelsessystemet og i samfundet generelt.

Det skriver Ungdomsringen i en pressemeddelelse.

Unge kan have en følelse af, at lige meget hvilken arena, de befinder sig i, bliver de målt og vejet for deres præstationer.

Læs også: Nyt studie viser markant stigning i psykosediagnoser blandt unge

Samtidig kan nogle undersøgelsers ensidige fokus på eksempelvis søvn, kost og skærmforbrug som årsag til unges mistrivsel, kan være med til at individualisere problemet yderligere.

Det kan give unge indtrykket af, at de udelukkende selv er ansvarlige for, om de trivedes eller ej.

Christoffer Schultz argumenterer for, at vi I stedet for skulle fokusere på at sikre unge adgang til arenaer, hvor rammerne skaber gode muligheder for at flytte fokus væk fra sig selv og over på fællesskabet.

Trivselsarbejde i virkeligheden

Gennem observationer og interviews med unge og pædagogisk personale i ungdomsklubber viser Christoffer Schultz, hvordan der i ungdomsklubber arbejdes aktivt på at skabe en følelse af tryghed og tilhørsforhold blandt de unge.

Læs også: Disse kendte mennesker har talt åbent om deres autisme

I ungdomsklubberne mødes de unge med åbenhed og respekt, og pædagogisk personale, der ser dem, spørger ind til deres liv og viser interesse for, hvem de er som mennesker.

Samtidig beskriver de unge klubmedarbejderne som værende mere “afslappede” og “tilgængelige” end lærerne i skolen.

De oplever, at klubmedarbejderne engagerer sig i dem på et personligt plan – de lytter, anerkender de unges følelser og hjælper dem med konkrete udfordringer i hverdagen.

Netop den tilgang, hvor relationen vægtes højere end præstationen, er ifølge Christoffer Schultz det, der giver de unge mod på at deltage aktivt i fællesskabet, hvilket styrker deres trivsel og selvværd.

Læs også: Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Et vigtigt helle

Christoffer Schultz konkluderer, at ungdomsklubberne spiller en vigtig rolle som modvægt til et moderne samfund præget af præstationskultur og individualisering.

De tilbyder et frirum, hvor unge ikke bliver vurderet på deres præstationer, men på deres blotte tilstedeværelse. Det skaber en følelse af tryghed og anerkendelse.

Ungdomsklubberne bliver en slags helle, hvor unge kan finde ro, fællesskab og støtte i en ellers præstationspræget ungdomskultur.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Derfor er hobbyer vigtige for vores mentale sundhed

Læs også: Trumps offentlige kalender udvides efter helbredskritik

Andre Artikler

Kan et æble om dagen holde doktoren for døren?

Æbler bliver ofte fremhævet som et simpelt råd til bedre sundhed, men kan et enkelt æble om dagen holde doktoren for døren?

Derfor bør chiafrø ikke indtages uden væske

Chiafrø bruges flittigt i morgenmad og smoothies, men de skal indtages korrekt, da de ellers er sundhedsskadelige.

Derfor rammer brystkræft så mange danske kvinder

Forskere peger på, at forklaringen på de høje tal skal findes dybere end screening og sundhedsvæsen – og helt ind i kvinders biologi.

Sundhedseksperter vurderer Donald Trumps kost

En gennemgang af Donald Trumps dokumenterede spisevaner og hvad ernæringsforskning peger på som mulige sundhedsmæssige konsekvenser.

Kan et æble om dagen holde doktoren for døren?

Æbler bliver ofte fremhævet som et simpelt råd til bedre sundhed, men kan et enkelt æble om dagen holde doktoren for døren?

Derfor bør chiafrø ikke indtages uden væske

Chiafrø bruges flittigt i morgenmad og smoothies, men de skal indtages korrekt, da de ellers er sundhedsskadelige.

Derfor rammer brystkræft så mange danske kvinder

Forskere peger på, at forklaringen på de høje tal skal findes dybere end screening og sundhedsvæsen – og helt ind i kvinders biologi.