Disse oste kan du spise selv med laktoseintolerance

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Mange tror, at ost er helt udelukket, hvis man er laktoseintolerant, men det er ikke tilfældet.

Flere typer ost indeholder nemlig meget lidt laktose og kan tåles i moderate mængder, ifølge Real Simple. Her er en række oste, der ofte er lettere at fordøje.

Parmesan

Foto: Shutterstock.com

Parmesan indeholder mellem 0 og 3,2 procent laktose og er en fast ost med intens smag. Den bruges ofte på pasta, pizza eller i æggeretter.

Feta

Foto: Shutterstock.com

Feta har et meget lavt laktoseindhold på cirka 0,5 til 1,5 procent og er samtidig fedtfattigere end mange andre oste.

Læs også: Er kalkunbacon sundere end almindelig bacon? Her er, hvad forskningen siger

Den bidrager også med vigtige vitaminer og mineraler.

Provolone

Foto: Shutterstock.com

Provolone har et laktoseindhold på op til 2,1 procent og en smøragtig smag. Den bruges ofte i sandwich, gratiner og på pizza.

Havarti

Foto: Shutterstock.com

Havarti har et meget lavt laktoseindhold på omkring 0,1 til 2 procent. Den milde smag gør den velegnet til sandwich eller smeltet i varme retter.

Cheddar

Foto: Shutterstock.com

Cheddar indeholder mellem 0 og 2,1 procent laktose og har en let smuldrende og nøddeagtig tekstur. Den egner sig godt til retter som mac and cheese eller ostesauce.

Læs også: Sådan påvirker mandler dit blodtryk, hvis du spiser dem hver dag

Blåskimmelost

Foto: Shutterstock.com

Blåskimmelost har et laktoseindhold på op til 2,5 procent. Den har en kraftig og salt smag og bruges ofte i salater.

Gouda

Foto: Shutterstock.com

Gouda indeholder mellem 0 og 2,2 procent laktose og kan have en let sødlig smag. Den fungerer godt i toast eller i varme retter.

Munster

Foto: Shutterstock.com

Munster indeholder mellem 0 og 1,1 procent laktose og er en halvmild ost med en let nøddeagtig smag. Den bruges ofte i sandwich eller som tern på et ostebord.

Schweizerost

Foto: Shutterstock.com

Schweizerost har et laktoseindhold på op til 3,4 procent og en fast struktur. Den passer godt i sandwich, wraps eller omeletter.

Læs også: Fiskeolie kan påvirke hjernen anderledes end hidtil antaget

Camembert

Foto: Shutterstock.com

Camembert har et laktoseindhold på cirka 0 til 1,8 procent og er kendt for sin bløde og cremede konsistens.

Den har en mælket og let græsagtig smag, og skorpen kan spises.

Brie

Foto: Shutterstock.com

Brie minder om camembert, men har et lidt højere laktoseindhold på op til 2 procent.

Den cremede ost bruges blandt andet i bagværk, sammen med frugt eller på osteborde.

Læs også: Sådan kan olivenolie påvirke dit blodtryk, hvis du bruger det i madlavningen

Gedeost

Foto: Shutterstock.com

Ost lavet af gedemælk indeholder generelt mindre laktose end komælksoste.

Den findes i både bløde og faste varianter, hvor de hårdere typer typisk indeholder endnu mindre laktose.

Limburger

Foto: Shutterstock.com

Limburger indeholder omkring 2 procent laktose og har en kraftig lugt og smag. Den er blød og cremet og bruges ofte på brød eller kiks.

Kilder: Real Simple

Læs også: Syv smittet med E. coli – mistænkt ost stadig til salg

Andre Artikler

Forskere finder lovende alternativ til Ozempic ved hjælp af AI

Kunstig intelligens får en større rolle i udviklingen af medicin.

Er kalkunbacon sundere end almindelig bacon? Her er, hvad forskningen siger

Er kalkunbacon et sundere alternativ til almindelig bacon, med fokus på ernæring, forarbejdning og sundhedsrisici?

Ny forskning: Du behøver ikke træne hårdt for at blive stærkere

Kortere og mindre krævende træning kan have større effekt end mange tror.

Sådan påvirker mandler dit blodtryk, hvis du spiser dem hver dag

Mandler er ikke kun en nem snack, men også forbundet med sundhedsmæssige fordele.Forskning peger ifølge VeryWell Health...

Forskere finder lovende alternativ til Ozempic ved hjælp af AI

Kunstig intelligens får en større rolle i udviklingen af medicin.

Er kalkunbacon sundere end almindelig bacon? Her er, hvad forskningen siger

Er kalkunbacon et sundere alternativ til almindelig bacon, med fokus på ernæring, forarbejdning og sundhedsrisici?

Ny forskning: Du behøver ikke træne hårdt for at blive stærkere

Kortere og mindre krævende træning kan have større effekt end mange tror.