Et canadisk case-kontrol-studie publiceret i Journal of the Neurological Sciences i 2025 fandt at brug af benzodiazepiner var forbundet med 65 procent højere risiko for demens.
Analysen byggede på data fra 1.082 demenspatienter og 4.262 kontrolpersoner.
Forfatterne understreger dog, at omvendt kausalitet, altså at tidlige demenssymptomer kan udløse ordination af sovemedicin, kan forklare noget af den øgede risiko, men ikke det hele.
Den amerikanske Beers Criteria fra 2023, en autoritativ liste over lægemidler ældre bør undgå, anbefaler at undgå både benzodiazepiner og z-sovemidler hos personer over 65.
Læs også: Bør du sove otte timer hver nat? Det har et nyt studie svaret på
Begrundelsen er øget følsomhed, faldrisiko, kognitiv svækkelse og risiko for delirium.
Hvad er benzodiazepiner og z-sovemidler?
Benzodiazepiner er den ældre klasse af beroligende midler og sovemedicin.
I Danmark ordineres blandt andet diazepam, oxazepam og nitrazepam.
Z-sovemidler er nyere præparater med lignende virkning, hvor de mest brugte er zolpidem og zopiclon.
Læs også: Kronisk søvnmangel kan svække din tarmbakteries forsvar mod kræft, tyder dyreforsøg på
Begge grupper virker via hjernens GABA-A-receptorer og bruges mod søvnproblemer og angst.
En metaanalyse fra 2025 i Molecular Neurobiology fandt at brug af zolpidem alene var koblet til 28 procent øget risiko for Alzheimers sygdom og demens.
Evidensen er ikke entydig
Ikke alle studier finder samme sammenhæng.
Et stort populationsbaseret studie fra Rotterdam Study, publiceret i BMC Medicine i juli 2024 med 5.443 kognitivt raske deltagere, fandt ingen samlet øget demensrisiko ved benzodiazepin-brug sammenlignet med aldrig-brug.
Læs også: Sådan kan kiwi påvirke din søvnkvalitet, hvis du spiser den om aftenen
Studiet så dog en accelereret reduktion i hippocampus-volumen hos nuværende brugere.
Hvad du kan gøre
Sovemedicin skal ikke udelukkes helt.
Pludselig ophør efter længere tids brug kan give kraftige abstinenser, herunder krampeanfald.
Nedtrapning bør altid ske i samråd med egen læge.
Læs også: Skærmtid i dit barns første leveår kan hænge sammen med svagere hukommelse ved 10
Førstevalgsbehandlingen ved kronisk søvnløshed er ikke medicin.
I en gennemgang i Ugeskrift for Læger fra januar 2025 slår forfatterne fast at CBT-I, kognitiv adfærdsterapi for insomni, er førstevalg over medicinsk behandling og har dokumenteret bedre langtidseffekt end sovepiller.
CBT-I kombinerer søvnrestriktion, stimuluskontrol og kognitiv terapi over typisk fire til otte sessioner.
Ifølge samme oversigt er andelen af danske voksne med søvnproblemer steget fra 10 procent i 2010 til 15 procent i 2021 målt i Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil.
Læs også: Hun læste hver aften i en uge: Sådan påvirkede det hendes søvn
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.