Mere end halvdelen af os sover kun godt 4 nætter i ugen: de tre største årsager

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Ny global søvnundersøgelse peger på stress, arbejdspres og partnerens vaner som hovedskurke.

53 procent af os får kvalitetssøvn kun fire nætter om ugen eller færre. Det viser den nye Global Sleep Survey 2026 fra søvnvirksomheden Resmed.

Undersøgelsen har spurgt 30.000 voksne i 13 lande fra 11. december 2025 til 14. januar 2026. Hele 83 procent af deltagerne rapporterer ugentlige barrierer for en god nats søvn.

Stress, arbejde og en urolig partner

Tre årsager går igen på tværs af landene. Stress og angst topper listen og rammer især kvinder.

42 procent af de kvindelige deltagere peger på stress som en søvnforstyrrelse mod 36 procent af mændene.

Læs også: En håndfuld pistacienødder om aftenen kan understøtte din søvn: Her er de tre grunde

Høj arbejdsbyrde påvirker søvnen negativt for 58 procent af deltagerne.

Partneren spiller også en rolle. 39 procent bliver forstyrret af den anden i sengen mindst én gang om ugen. Hele 80 procent oplever en eller anden form for partner-relateret forstyrrelse.

Kendskabet er der, handlingen mangler

84 procent ved at kvalitetssøvn kan forlænge et sundt liv. Alligevel bliver viden sjældent til handling.

66 procent siger at de ville opsøge en læge ved længerevarende søvnproblemer. Kun 23 procent har faktisk gjort det.

Læs også: Står du tidligt op for at træne? Det bør du måske lade være med

Dr. Carlos Nunez, medicinsk chef hos Resmed, understreger i pressemeddelelsen at anerkendelse alene ikke er nok. Der er behov for at hjælpe folk fra bevidsthed til handling.

Resmed producerer og sælger søvnudstyr, blandt andet apparater mod søvnapnø, og har dermed en kommerciel interesse i emnet. Undersøgelsen er finansieret af selskabet selv, men matcher det billede som uafhængige søvnforskere har beskrevet.

Danskerne sover også for lidt

Herhjemme viser en ny befolkningsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed at 32 procent af voksne danskere sover for lidt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling.

For voksne mellem 18 og 64 år lyder anbefalingen på 7-9 timers søvn i døgnet.

Læs også: Nyt studie afslører: Sådan renser hjernen sig selv for Alzheimers-proteiner, mens du sover

Sådan tackler du de tre barrierer

Kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed (KAT-I) er ifølge europæiske retningslinjer førstevalget ved kronisk søvnbesvær. Det fremgår af en gennemgang i Ugeskrift for Læger baseret på The European Insomnia Guideline fra 2023.

Metoden kombinerer søvnhygiejne, søvnrestriktion, stimuluskontrol, afspænding og kognitive teknikker. Ifølge samme kilde har den bedre langtidsvirkning end sovemedicin.

Er arbejdspresset søvnrøveren, er faste sluttider for skærm og arbejdsmail et første skridt. Og forstyrrer partneren dig ofte, kan hver sit sengetøj eller den såkaldte skandinaviske søvn med to selvstændige dyner i én seng reducere de natlige vækninger.

Har du haft søvnproblemer i mere end tre måneder, bør du tale med din egen læge frem for at forsøge dig frem med melatonin eller sovemedicin på egen hånd.

Læs også: Nyt studie vækker bekymring: Naturligt søvnmiddel kan føre til afhængighed

Læs også: Søvnproblemer femdobler risikoen for langvarige skader efter en hjernerystelse

Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.