Forskellen mellem kokosolie og olivenolie – og hvilken du bør vælge

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Selvom både kokosolie og olivenolie har fået ry for at være sunde, viser forskningen, at der er tydelige forskelle mellem de to.

Her får du et overblik over, hvordan de påvirker kroppen, og hvordan du bedst kan bruge dem i madlavningen.

Næringsindholdet i de to olier

Foto: Shutterstock.com

Olivenolie og kokosolie består af forskellige typer fedt.

Olivenolie indeholder primært enkeltumættede fedtsyrer, som har dokumenteret effekt på hjertesundheden.

Læs også: Dette sker i din krop, hvis du spiser sent hver aften

Kokosolie derimod består af 80-90 procent mættet fedt, som ikke anses for at være sundt for hjertet og bør begrænses i kosten.

Kokosoliens mct-fedt

Foto: Shutterstock.com

Kokosolie indeholder mellemkædede triglycerider (MCT’er), som kroppen omsætter anderledes end andre fedtstoffer.

De bruges hurtigt som energi og kan bidrage til en følelse af mæthed, men det gør ikke kokosolie til et hjertesundt valg.

Olivenolie og hjertesundhed

Foto: Shutterstock.com

Olivenolie er en central del af middelhavskosten, som er kendt for at forebygge hjertesygdomme og slagtilfælde.

Læs også: 3 diæter undersøgt: Dette er den bedste til at bekæmpe leverfedt

Dens indhold af polyfenoler hjælper med at reducere inflammation og beskytter hjernen mod aldersrelateret tilbagegang, viser et studie publiceret i Alzheimer’s & Dementia.

Kolesterol

Foto: Shutterstock.com

Olivenolie kan sænke LDL-kolesterol og øge HDL-kolesterol. Derudover kan den ifølge et studie publiceret i JACC reducere risikoen for hjertekarsygdom og blodpropper.

Samtidig beskytter den mod kognitiv svækkelse med alderen.

Kokosoliens ulemper

Foto: Shutterstock.com

Kokosolie indeholder kun minimale mængder vitaminer og ingen fibre.

Læs også: Solsikkeolie er ikke synderen: Her er fedtet der faktisk hæver din hjerterisiko

Desuden har den ikke vist sig at reducere taljemål eller kropsfedt sammenlignet med andre planteolier. Den kan endda hæve det skadelige LDL-kolesterol, viser et studie publiceret i Circulation.

Olivenoliens begrænsninger

Foto: Shutterstock.com

Selvom olivenolie har mange fordele, er det stadig et fedtstof, der bør bruges med måde.

Et overforbrug kan øge kalorieindtaget og dermed modvirke dens sundhedsmæssige gevinster.

Koldpressede og jomfruolier

Foto: Shutterstock.com

Koldpressede olier fremstilles uden varme og kemikalier, hvilket bevarer smag og næringsstoffer.

Læs også: Sukkerfri sodavand kan dæmpe lysten til søde sager, viser nyt studie

Olivenolie vurderes som “ekstra jomfru” eller “jomfru” afhængigt af kvaliteten og surhedsgraden.

Raffinerede olier

Foto: Shutterstock.com

Raffineret kokosolie og olivenolie behandles med varme og kemikalier, hvilket kan mindske smag og næringsværdi.

Til gengæld tåler de højere temperaturer og egner sig bedre til stegning.

Kombinerede olier

Foto: Shutterstock.com

Nogle produkter blander raffinerede og uraffinerede olier for at forene de bedste egenskaber: høj røgpunkt, god smag og aroma.

Læs også: Resveratrol og et langt liv: dyreforsøg lovede meget - hvad viser menneskeforsøg?

Oliernes røgpunkt

Foto: Shutterstock.com

Ekstra jomfruolivenolie tåler op til cirka 175°C, mens almindelig olivenolie kan komme op på omkring 245°C før det ryger.

Jomfru kokosolie kan bruges op til 175°C, og raffineret kokosolie op til cirka 200°C.

Bedste anvendelse i madlavning

Foto: Shutterstock.com

Brug ekstra jomfruolivenolie som smagsgiver eller til retter ved lav varme, mens raffinerede olier, såsom kokosolien, egner sig bedre til stegning og bagning.

Welltica translator sagde:

Hvilken olie bør du vælge?

Foto: Illustrationsfoto Welltica og Shutterstock.com

Hvis du ønsker at passe på dit hjerte, er olivenolie det bedste valg. Dens høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer og antioxidanter giver dokumenterede sundhedsfordele.

Kokosolie bør kun bruges i små mængder på grund af sit høje indhold af mættet fedt.

Kilder: Verywell Health, Alzheimer’s & Dementia, JACC og Circulation.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.

Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

En kræftbehandling er testet mod svær leddegigt for første gang, og resultatet overrasker forskerne.

Ny blodtest finder kræft og leversygdom i samme prøve: koster under 140 kr. per test

UCLA-forskere har udviklet MethylScan, en blodtest der kan fange flere kræfttyper og leversygdomme i én enkelt prøve.

7 advarselstegn på vaskulær demens, du ikke bør forveksle med normal aldring

Den næsthyppigste demensform starter ofte pludseligt og rammer specifikke dele af kroppen.

Ny forskning vækker bekymring: Lange perioder på stolen kan øge kræftrisikoen

Ny forskning peger på, at lange perioder med stillesiddende adfærd kan øge risikoen for kræft.

Immunterapi sendte alvorlig leddegigt i remission hos tre ud af seks patienter

En kræftbehandling er testet mod svær leddegigt for første gang, og resultatet overrasker forskerne.

Ny blodtest finder kræft og leversygdom i samme prøve: koster under 140 kr. per test

UCLA-forskere har udviklet MethylScan, en blodtest der kan fange flere kræfttyper og leversygdomme i én enkelt prøve.