Rosenrod, med det latinske navn Rhodiola rosea, er et af markedets mest populære adaptogener.
Adaptogener er en gruppe planter og svampe, der efter sigende skal hjælpe kroppen med at modstå stress.
En oversigtsartikel fra 2022 i tidsskriftet Molecules gennemgik den samlede kliniske evidens for rosenrod ved stressrelaterede tilstande.
Konklusionen er forsigtigt positiv. Flere fagfællebedømte forsøg peger på lindring af symptomer som træthed, udmattelse, koncentrationsbesvær og mildere depression og angst.
Læs også: Hvad kreatin gør ved din hukommelse - og hvem der profiterer mest af tilskuddet
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) reviderede senest i 2023 sin monografi for rosenrod-ekstrakt som traditionelt plantelægemiddel til “midlertidig lindring af stress-symptomer, som træthed og en fornemmelse af svaghed”.
Det gælder for voksne over 18 år, og EMA anbefaler ikke brug i mere end to uger uden lægekontakt. Godkendelsen bygger på lang traditionel brug snarere end afgørende klinisk dokumentation.
Hvad de kliniske forsøg viser
De bedst dokumenterede rosenrod-ekstrakter er det svenske SHR-5 og det tyske WS® 1375. Begge er standardiseret til at indeholde mindst 3 procent rosaviner og 1 procent salidrosid, som er to af rodens aktive stoffer.
De fleste seriøse forsøg med rosenrod bygger på et af disse standardiserede ekstrakter.
Læs også: Salget af magnesium er steget markant hos Matas - her er grunden
I et åbent forsøg fra 2017 fik 118 personer med udbrændthed 400 mg af ekstraktet WS® 1375 dagligt i 12 uger. Deltagernes årvågenhed, ro og humør forbedredes allerede fra første uge.
Et andet forsøg med 101 voksne med stress-symptomer viste tilsvarende forbedringer i træthed, humør og koncentration efter fire ugers behandling med 200 mg WS® 1375 to gange dagligt.
Og i et åbent forsøg fra 2017 med 100 personer med længerevarende træthed vurderede 83 procent selv at deres tilstand var “meget” eller “betydeligt” bedret efter otte uger.
Evidensen er lovende, men ikke stærk
Den vigtigste indvending kommer fra et systematisk oversigtsstudie i BMC Complementary and Alternative Medicine fra 2012. Forskerne fra University of Alberta gennemgik 11 kliniske forsøg med rosenrod ved fysisk og mental træthed.
Læs også: Er gurkemeje virkelig sundt? Hvad meta-analyser faktisk viser om krydderurten
Konklusionen var at forskningen i rosenrods effekt er modstridende. To ud af seks forsøg viste effekt ved fysisk træthed, og tre ud af fem randomiserede forsøg ved mental træthed.
Alle forsøg havde enten metodiske svagheder eller mangelfuld rapportering, som gjorde effekten svær at vurdere.
Forfatterne efterlyste et velgennemført og veldokumenteret randomiseret kontrolleret forsøg for at afgøre spørgsmålet.
Kort sagt er der signaler om at et standardiseret ekstrakt kan lindre milde symptomer på stress og træthed, men dokumentationen bygger overvejende på små forsøg.
Læs også: 8 tegn på folatmangel du let forveksler med træthed og depression
Billedet minder om det, Welltica tidligere har beskrevet for ashwagandha. Også her er markedsføringen ofte mere kategorisk end forskningen.
Sikkerhed og lægemiddel-interaktioner
Rosenrod tolereres generelt godt. Det systematiske oversigtsstudie fra 2012 registrerede kun fem milde bivirkninger blandt 446 forsøgspersoner.
Alligevel er der grund til opmærksomhed. Det integrative medicin-center på Memorial Sloan Kettering Cancer Center advarer om at rosenrod kan interagere med visse lægemidler.
Patienter i behandling med antidepressiva bør bruge planten med forsigtighed. Samtidig brug er blevet forbundet med hjerterytme-forstyrrelser.
Læs også: Daglige loppefrøskaller kan sænke dit LDL-kolesterol og blodsukker - her er dosen
Ekstraktet hæmmer også leverenzymerne CYP3A4 og CYP2C9, som er vigtige for kroppens omsætning af blandt andet warfarin (blodfortyndende) og phenytoin (mod epilepsi).
Tager du receptpligtig medicin, så tal med din læge før du starter på et rosenrod-tilskud.
Sådan navigerer du i produktjunglen
Den største praktiske udfordring er at kosttilskud ikke er reguleret på samme måde som lægemidler. Indholdet af aktive stoffer varierer betydeligt mellem produkter.
Kigger du efter et rosenrod-tilskud, så led efter varer der oplyser indhold af rosaviner (mindst 3 procent) og salidrosid (mindst 1 procent).
Det er den standardisering størstedelen af den kliniske forskning bygger på. Uden den ved du reelt ikke, hvad du får i kapslen.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.