Bør du donere blod? Se hvilke blodtyper, der passer sammen

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Blodtransfusioner redder liv hver dag, men det er afgørende, at blodtyperne matcher.

En forkert blodtype kan udløse en alvorlig immunreaktion. Her får du et overblik over, hvilke blodtyper der kan donere til hvem.

0 blod kan gives til alle

Foto: Shutterstock.com

Blodtypen 0 er kendt som universalblod. Det betyder, at personer med blodtype 0 kan donere til alle andre blodtyper – A, B, AB og 0.

A blod kan gives til A og AB

Foto: Shutterstock.com

Har du blodtype A, kan du donere til personer med enten blodtype A eller AB. Din blodtype er dog ikke kompatibel med personer, der har blodtype B eller 0.

Læs også: Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

B blod kan gives til B og AB

Foto: Shutterstock.com

Hvis din blodtype er B, kan du give blod til personer med blodtype B og AB. Derimod kan du ikke donere til personer med blodtype A eller 0.

AB blod kan kun gives til AB

Foto: Shutterstock.com

Blodtype AB er en sjælden type, som kun kan gives til personer med samme blodtype.

Til gengæld kan personer med blodtype AB modtage blod fra alle andre blodtyper.

Rhesus negativ kan gives til både RhD negativ og positiv

Foto: Shutterstock.com

Personer med Rhesus negativ blod kan donere til både RhD negative og RhD positive modtagere.

Læs også: WHO's første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Det gør det til en fleksibel og vigtig blodtype i nødsituationer.

Rhesus positiv kan kun gives til RhD positiv

Foto: Shutterstock.com

Hvis du har Rhesus positiv blodtype, kan du kun donere til personer, der også er RhD positive.

Det er vigtigt at matche denne faktor for at undgå komplikationer.

Den sjældne blodtype i Danmark

Foto: Shutterstock.com

Blodtype AB RhD negativ er den mest sjældne blodtype i Danmark.

Læs også: Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Kun meget få personer har denne blodtype, hvilket gør det svært at finde donorer i akutte situationer.

Den mest almindelige blodtype i Danmark

Foto: Shutterstock.com

A RhD positiv er den mest almindelige blodtype i Danmark. Hvis du har denne blodtype, er der større sandsynlighed for, at der findes kompatible donorer.

Universalblod bruges i nødsituationer

Foto: Shutterstock.com

I akutte tilfælde, hvor der ikke er tid til at bestemme en patients blodtype, gives der altid 0 RhD negativ blod.

Denne blodtype kan bruges til alle uden risiko for en alvorlig reaktion.

Læs også: Pas på 'mirakelcremer': Forskere har fundet ud af, at etiketten ikke altid viser sandheden

Forkert blod kan være livsfarligt

Foto: Shutterstock.com

Hvis en person modtager en blodtype, der ikke er kompatibel med deres egen, kan immunforsvaret angribe de fremmede blodlegemer.

Dette kan føre til alvorlige helbredsproblemer eller i værste fald død.

Artiklen er baseret på informationer fra Netdoktor.dk.

Læs også: Gør koldt vejr dine led mere ømme? Nyt studie afliver gammel myte

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.

Slagtilfælde er næsten fordoblet hos unge voksne, og forskerne ved ikke hvorfor

Blodpropper i hjernen rammer oftere mennesker i tyverne, trediverne og fyrrerne end for en generation siden, og de gængse forklaringer slår ikke helt til.

Fire uger uden ultraforarbejdet mad: Depressions-symptomer faldt hos deltagerne

Et lille pilotforsøg peger på en kost-kobling, der kan ændre måden læger tænker om mental sundhed, hvis større studier bekræfter billedet.

Nye tal vækker bekymring: Kræft rammer flere yngre voksne

De kendte risikofaktorer peger den rigtige vej, men kurverne gør alligevel noget helt andet hos de yngste engelske voksne.

WHO’s første globale retningslinjer for børnefedme: Medicin og kirurgi er sidste udvej

Antallet af børn med fedme er firedoblet siden 1990, og nu lægger WHO en samlet linje for, hvad der skal prøves først, og hvad der kun må overvejes til sidst.