Ny “mirakelspray” lover lynhurtig lindring til deprimerede – men der er en skjult fangst
De fleste behandlinger mod despression har fokuseret på serotonin og krævet uger for at virke.
Men nu er en gammel kemisk forbindelse, kendt fra både operationsstuer og nattemiljøet, på vej til at ændre billedet.
En næsespray, kemisk beslægtet med ketamin, træder frem som et nyt håb.
Læs også: Disse vacciner og helbredstjek er relevante efter de 50
Spravato, som sprayen hedder, er udviklet til dem, der ikke har haft held med traditionelle antidepressiver.
En ny tilgang til depression
I stedet for at påvirke serotonin, arbejder Spravato gennem neurotransmitteren glutamat.
Ifølge eksperter kan dette genoprette hjernens forbindelser på en måde, der lindrer depression markant hurtigere.
Effekten kan mærkes allerede få timer efter behandlingen, ifølge Professor Ian Hickie fra University of Sydney.
Læs også: Tarmkræft kan nu spores med en simpel blodprøve
Det er en opsigtsvækkende forskel i forhold til de sædvanlige ventetider på medicinske effekter.
Fra torsdag bliver Spravato tilgængelig for op til 30.000 australiere via det offentlige tilskudssystem.
Det er samtidig første gang i tre årtier, at en helt ny type medicin mod depression får statsstøtte.
Den skjulte udfordring
Australske patienter skal dog stadig betale for behandling og overvågning på godkendte klinikker, hvilket kan blive dyrt.
Læs også: AI genkendte migrænepatienter uden at vide noget om deres hovedpine
Derudover virker behandlingen ikke for alle.
Australske studier viser, at kun cirka halvdelen af patienterne oplever væsentlig forbedring.
Trods dette kaldes lanceringen en milepæl af både sundhedsmyndigheder og medicinalindustrien.
De håber, at Spravato kan give nyt liv til behandlingsmulighederne for dem, som traditionelle antidepressiver har svigtet.
Læs også: Størrelsen på denne kropsdel kan forudsige, hvor længe du lever
Artiklen er baseret på informationer fra The Guardian.
Læs også: Sæt dine fødder op på toilettet: hvad 42 studier viser om din tarmfunktion
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.