Forskere undersøgte raske voksne ved at lade dem udføre forskellige opgaver med begge arme.
Deltagerne skulle blandt andet række ud efter mål, både normalt, med ekstra vægt og ved brug af et redskab, som krævede stor præcision.
Bevægelserne blev målt med særligt udstyr, fremgår det af studiet publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.
Resultaterne viste, at der næsten ikke var forskel på armene ved de lette opgaver.
Læs også: Så længe kan din hudtype være i solen
Først når opgaverne blev mere krævende, klarede den foretrukne arm sig bedre, ifølge HealthDay.
Endnu en test
Forskerne bad også deltagerne skrive med både hænder og albuer.
Her var der ingen forskel mellem højre og venstre albue, fordi ingen af dem havde prøvet opgaven før.
Efter lidt træning blev begge albuer bedre i samme tempo.
Læs også: Sjælden flåtvirus spreder bekymring efter markant stigning
Ifølge University of California, Los Angeles (UCLA) tyder det på, at øvelse spiller en stor rolle for, hvor dygtig en arm bliver til bestemte bevægelser.
Den dominerende hånd
I mange år har forskere ment, at en dominerende hjernehalvdel var den vigtigste forklaring på, om man blev højre eller venstrehåndet.
Tidligere forskning har også vist, at en præference kan opstå allerede før fødslen.
Det nye studie peger dog på, at forskellen mellem højre og venstre hånd især udvikles gennem mange års træning og brug.
Læs også: Danny Glovers datter afslører de første tegn før alzheimerdiagnosen
Forskerne vurderer, at den viden kan hjælpe med at forbedre genoptræning af mennesker, som skal lære motoriske færdigheder igen efter for eksempel et slagtilfælde eller en hjerneskade.