Der er dage, hvor alt føles gråt i gråt, og humøret er i bund.
Nogle gange går det over af sig selv, andre gange kræver det en indsats at få det bedre.
Her får du nogle konkrete råd til, hvordan du kan håndtere din tristhed og løfte dit humør.
Giv dig selv lov til at være trist

Tristhed er en naturlig følelse, og det er okay at have dårlige dage.
Læs også: Kan man se på øjnene, om en person er psykopat? Forskningen giver svaret
I stedet for at gruble over, hvorfor du har det sådan, så prøv at acceptere det. Tristheden går ofte over af sig selv, hvis du ikke kæmper imod den.
Græd

Tårer er ikke et tegn på svaghed – tværtimod. Når du græder, frigiver din hjerne endorfiner, som hjælper med at lette trykket og forbedre dit humør.
Så hvis du føler trang til at græde, så lad tårerne få frit løb.
Snak med andre om, hvordan du har det

Når vi går med tunge tanker alene, kan de vokse sig større.
Læs også: Ny forskning ser på forbindelsen mellem søvnlængde og dødelighed
Det kan hjælpe at tale med en ven, et familiemedlem eller en rådgiver. Det vigtigste er, at du ikke går alene med dine følelser.
Skriv dine tanker og følelser ned

At få dine tanker ud på papir kan give klarhed og lettelse.
En dagbog kan være et godt værktøj til at forstå dine følelser og opdage mønstre i dit humør. Bare det at skrive dine følelser ned kan give dig ro.
Få tankerne over på noget andet

Nogle gange er det bedst at distrahere sig selv. Se en god film, bag en kage, gå en tur eller gør noget kreativt.
Læs også: Sådan påvirker en måned uden sukker din krop
Det vigtigste er at give hjernen en pause fra de negative tanker.
Skriv tre gode ting fra dagen

Selv på en dårlig dag kan der være små lyspunkter.
Gør det til en vane at skrive tre gode ting ned hver dag – det kan være alt fra en venlig bemærkning til en solskinsstråle gennem vinduet.
Smil – og gør noget godt for andre

Selvom det kan virke uoverskueligt, kan et smil faktisk påvirke dit humør positivt.
Læs også: Langtidsstudie peger på mulighed for at opdage demens 25 år tidligere
Smil til en fremmed, hjælp en ven eller gør noget godt for en anden. Glæde smitter, og du vil ofte få noget positivt tilbage.
Løft humøret med lidt motion

Bevægelse er en af de bedste måder at booste humøret på. En gåtur, en løbetur eller en smule dans kan frigive endorfiner og give dig et energiløft.
Få hjælp på dit uddannelsessted eller arbejde

Hvis tristheden påvirker din skolegang eller arbejdsdag, så prøv at tale med en lærer, en god kollega eller sørg hjælp igennem din forsikring.
De kan hjælpe dig med at håndtere din situation og finde løsninger.
Læs også: Han drak 13 glas vand om dagen i en uge - sådan påvirkede det kroppen
Snak eller skriv med en rådgiver på nettet

Hvis du ikke har lyst til at tale med nogen, du kender, kan det være en mulighed at kontakte en rådgiver online.
Børnetelefonen og Mindhelpers brevkasse er gode steder at starte, hvis du har brug for anonym støtte.
Artiklen er baseret på informationer fra Mindhelper.dk.