Blå lys-briller sælges som en let genvej til dybere søvn efter aften-skærmen. Men den seneste systematiske gennemgang og metaanalyse, offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Neurology i november 2025, finder ingen statistisk sikker effekt af de ravgule briller på nogen af de målte søvn-udfald.
Forskerne samlede tre dobbeltblindede krydsforsøg med i alt 49 voksne. Deltagerne var personer med kronisk søvnløshed, motionsatleter eller raske voksne, og de bar enten blå lys-briller eller klare kontrollinser i 7-9 aftener i træk. Søvnen blev målt objektivt med bevægelsessensorer på håndleddet.
Ingen af effekterne var statistisk sikre. Deltagerne faldt i søvn 4,9 minutter hurtigere med brillerne og sov 8,8 minutter længere mens søvneffektiviteten stort set var uændret. Alle tal lå inden for et interval der også dækkede nul eller en effekt i modsat retning.
Forfatterne konkluderer i deres resumé at brillerne kan give små forbedringer af søvnen, men at den aktuelle evidens fra randomiserede forsøg ikke understøtter signifikante effekter. De understreger samtidig at ingen kliniske retningslinjer i dag anbefaler blå lys-briller som standardbehandling ved søvnløshed eller forstyrrelser i døgnrytmen.
Læs også: Hvad er den ideelle lurvarighed? Svaret afhænger af hvad du vil opnå
Cochrane fandt det samme
Konklusionen står ikke alene. En stor Cochrane-oversigt fra 2023, der gennemgik 17 randomiserede forsøg, konkluderede at blå lys-filtrerende brilleglas sandsynligvis ikke gør nogen forskel for hverken øjentræthed, øjensundhed eller søvnkvalitet. En del af forklaringen kan være at typiske briller kun filtrerer 10-25 procent af det blå lys fra. Mere kræver en tydelig ravgul tone, der ændrer farverne.
Særlige grupper kan alligevel få gavn
Nuancen er at forfatterne bag den nye metaanalyse peger på at brillerne kan have værdi hos specifikke kliniske undergrupper med forstyrret døgnrytme eller aftenlig overophidselse, ikke i den brede befolkning. Det gælder eksempelvis personer med skifteholdsarbejde, jetlag eller egentlige søvnforstyrrelser. Her kan brillerne fungere som et lav-risiko-supplement, aldrig som en erstatning for de anbefalede behandlinger.
Det virker faktisk, og det er gratis
For raske voksne hviler den stærkeste evidens på gratis vaner. Harvard Health anbefaler at undgå skærme så meget som muligt efter mørkets frembrud og især inden for to til tre timer før sengetid. Alternativt kan man aktivere nattilstand eller tilsvarende software (som Night Shift på Apple-enheder og f.lux på computere), der gør skærmens farver varmere om aftenen.
Søvnforsker Steven Lockley siger til Harvard Health om påstandene bag brillerne at der ikke er nok detaljer om studierne til at drage den konklusion. Han fremhæver samtidig værdien af dagslys, der skruer op for døgnrytmens vågen-signal i timerne mellem skærmbrug.
Læs også: Din søvnprofil rummer mere end timer: den kan sænke din demensrisiko med op til 25 procent
Har du vedvarende problemer med at falde eller forblive i søvn, er en samtale med egen læge et bedre første skridt end et par briller.
Læs også: Sover du under 6 timer? Det kan sænke dit testosteronniveau med op til 15 procent
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.