Du kender sikkert følelsen efter en elendig nat. Benene føles tunge, overskuddet er væk, og træningspasset bliver afkortet, længe før det burde være slut. De fleste af os tror, at det er musklerne, der svigter.
Men et nyt studie med 35 unge, styrketrænede mænd offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Psychophysiology peger i en anden retning. Når søvnen falder under fire timer, er det hjernens netværk, der trækker i nødbremsen, længe før musklen er udmattet.
Deltagerne gennemførte to forsøg med mindst tre dages mellemrum. Den ene nat sov de over syv timer, den anden holdt de sig vågne til klokken tre og blev vækket klokken syv.
Dagen efter spændte de armen med et moderat belastningsniveau og holdt stillingen, til de ikke kunne mere.
Læs også: Kan du sove dig fri af ugens søvngæld i weekenden? Det siger evidensen
Hjernen gav op før armen var udmattet
Da forskerne målte musklens egen træthed med elektroder på huden, lignede resultatet sig selv i de to tilstande. Men udholdenheden kollapsede efter en kort nat. Deltagerne gav op markant hurtigere, selv om muskelfibrene så ud til at kunne mere.
Forklaringen fandt forskerne højere oppe. Via målinger af hjernens elektriske aktivitet kortlagde de forbindelserne mellem fire centrale netværk i hjernen, blandt andet det, der styrer bevægelse, og det, der bearbejder signalerne fra kroppen tilbage til hjernen.
Efter en nat med for lidt søvn var koblingen mellem bevægelsesnetværket og de øvrige netværk svækket. Hjernen havde sværere ved at samle den feedback, der kommer fra den spændte arm, med de ordrer, der sendes retur.
Når linjen mellem ordre og tilbagemelding bliver utydelig, trækker hjernen tilsyneladende i nødbremsen tidligere, end musklen egentlig kalder på.
Læs også: Sover du under syv timer i influenzasæsonen? Det kan betyde markant højere smitterisiko
Et lille forsøg på en snæver gruppe
Resultatet skal tages med forbehold. Deltagerne var 35 unge, trænede mænd, og de blev kun testet efter én enkelt kort nat.
Forskerne skriver selv, at større undersøgelser af kronisk søvnmangel og af andre øvelsestyper end den statiske holdeprøve er nødvendige, før man kan sige, om det samme gælder kvinder, ældre eller personer, der sover for lidt gennem længere tid.
Fundet føjer sig til et voksende felt af forskning, der peger på, at søvn er en af de mest undervurderede faktorer for både mental og fysisk præstation.
Så meget bør du sove ifølge Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne mellem 18 og 64 år sover 7 til 9 timer i døgnet med regelmæssige sove- og opvågningstidspunkter. For personer over 65 lyder anbefalingen 7 til 8 timer.
Læs også: Nyt studie: Søvnløshed forhindrer hjernen i at glemme frygt
Behovet varierer fra person til person. En samlet oversigt over normtallene for søvn fordelt på alder kan hjælpe dig med at vurdere, hvor du selv ligger.
Læs også: En håndfuld pistacienødder om aftenen kan understøtte din søvn: Her er de tre grunde
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.