Et omfattende studie har samlet data fra mere end 2.100 voksne på tværs af lande.
Forskerne analyserede i alt 33 randomiserede kliniske forsøg for at undersøge, om en særlig ting kunne mindske angst og øge livstilfredshed.
Deltagerne blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe gennemførte en struktureret indsats, mens kontrolgruppen enten fortsatte med almindelig behandling eller ingen behandling.
Resultaterne viste markante forskelle mellem grupperne, både på psykologiske og fysiologiske parametre.
Læs også: Sådan undgår du konflikter, når familien samles i højtiden
Dokumenterede effekter på kroppen
Den undersøgte indsats viste sig at aktivere kroppens parasympatiske nervesystem, hvilket reducerer stresshormonet kortisol og frigiver endorfiner, som fungerer som naturlige smertestillere.
Deltagerne oplevede lavere spændingsniveau, bedre iltoptagelse i hjernen og en forbedret regulering af blodtryk.
Samtidig blev negative tankemønstre brudt, og mange rapporterede en mere positiv opfattelse af dagligdagens udfordringer.
En social sammenhæng blev også registreret, da metoden styrkede relationer og fremmede følelsen af tryghed i fællesskaber.
Læs også: Eksperter peger på disse tiltag til at få en stressfri jul
Latter som terapi
Det, som viste sig at gøre en signifikant forskel, var systematisk brug af latter.
Teknikker som latteryoga, guidede gruppesessioner og endda terapeutiske klovne resulterede i 8 til 10 point lavere angst og 10 til 12 point højere livstilfredshed sammenlignet med kontrolgrupperne.
Ifølge forskerne er det ikke tilfældig humor, men målrettet latterterapi, der skaber målbare forbedringer.
Effekten var påvist i mange forskellige sammenhænge, fra studiemiljøer til plejehjem og blandt patienter med kroniske sygdomme.
Læs også: Sådan håndterer du rejser, mad og besøg som gravid i højtiden
Latter er ikke kun en spontan reaktion, men en struktureret metode, der kan integreres i sundhedsprogrammer som en billig, effektiv og bivirkningsfri tilgang til bedre mental sundhed.
Artiklen er baseret på informationer fra elConfidencial.
Læs også: Depressive symptomer kan øge demensrisikoen med op mod 50 procent