Mange børn og unge bruger en stor del af deres fritid på at gå til eksempelvis sport, spejder eller musik.
Dog er der også mange børn og unge, der ikke går til fritidsaktiviteter, og tilslutningen til det organiserede fritidsliv daler med alderen.
Mens 13 procent af eleverne i 4. klasse ikke går til fritidsaktiviteter, gælder det 18 procent i 7. klasse.
Det viser Børns Vilkårs nye rapport “Børns Fritidsliv”, som tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.125 elever i 4. og 7. klasse fra skoler i hele landet og 87 interviews med børn på samme klassetrin på fem skoler i Øst- og Vestdanmark.
Rapporten har undersøgt børns fritidsliv i klubber og til fritidsaktiviteter – med andre ord voksenstyrede, organiserede fritidsaktiviteter.
Læs også: Træn dig sund og stærk i overgangsalderen med disse øvelser
Det skriver Børns Vilkår i en pressemeddelelse.
Hvad viser rapporten?
Rapporten viser, at børn, der dyrker fritidsaktiviteter, har højere livstilfredshed, større skoleglæde og oplever mindre ensomhed.
“Det bekræfter, at trygge, positive fællesskaber i fritiden er med til at styrke børns trivsel. Børnene siger selv, det er rart at have noget at gå til, fordi de får set venner og bliver bedre til aktiviteter, som de interesserer sig for – og fordi de kommer væk fra skærmen derhjemme. Samtidig ved vi, at trygge fællesskaber i fritiden kan være et vigtigt helle for de børn, som har det svært i skolen eller derhjemme”, siger børne- og ungefaglig konsulent i Børns Vilkår, Mirjam Marie Westh.
Snævre normer og præstationspres
Undersøgelsen viser dog også, at der kan være et pres og mange normer forbundet med det at gå til fritidsaktiviteter.
Det er ikke ligegyldigt, om man går til noget, og hvad man går til, og gennemgående oplever de adspurgte børn, at der er snævre rammer for, hvad især drenge kan gå til.
“Det er drenge, som f.eks. oplever, at det ikke er acceptabelt at gå til ridning. Og så er der normen om, at det er det meget aktive fritidsliv, der er det “gode” fritidsliv. Mange løber stærkt for at nå det hele”, siger Mirjam Marie Westh.
Samtidig oplever flere børn et præstationspres. I 7. klasse føler hvert fjerde barn et pres over at dyrke fritidsinteresser og at gøre det godt til det, de går til.
Læs også: Elektrolytter sælger som aldrig før - men hjælper de egentlig?
For flere børn og unge er det heller ikke muligt at gå til idræt for sjov.
Hvert 10. barn i undersøgelsen siger, at de ikke går til idræt, fordi der er for meget fokus på konkurrence.
Særligt i 7. klasse fortæller flere børn, at de har oplevet at stå ved en skillevej og skulle vælge mellem at dyrke idræt på højt niveau eller helt stoppe.
Her vælger nogle børn deres sport eller fritidsaktivitet fra, fordi det er blevet for ambitiøst eller tidskrævende frem for at handle om at dyrke bevægelse for sjov.
Både spørgeskemaundersøgelsen og interviewene viser, at de voksne kan påvirke børnenes lyst til at gå til noget både direkte og indirekte.
Læs også: Læge påstår: Disse tre vaner gjorde ham 11 år yngre
Flere af børnene nævner specifikt deres træner eller underviser som årsagen til, at de går til deres fritidsaktivitet.
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Sådan vælger du den rigtige gå-stil til dine træningsmål