Psykisk ubalance
Det handler ikke kun om fysisk sult, når vi spiser mere, end vi har brug for. Ifølge slankepsykolog Tina Egevang kan vores krop sende os mange signaler, som vi misforstår. Trangen til at spise kan opstå som en reaktion på psykisk ubalance, eller fordi vi ikke har lært at lytte ordentligt til vores krops behov. Det er derfor en god idé at forstå impulserne, og derigennem bryde mønsteret.
1. Uro
En irrationel uro kan nemt føre til, at du søger trøst i mad. Det kan dog være en god idé at stoppe op og overveje, hvad der i virkeligheden foregår, i stedet for at give efter for trangen. Måske ligger der nogle skjulte følelser bag.
2. Glædeshormon
Vores krop har brug for mere end bare næring. Den har også brug for glædeshormoner, såsom dopamin. Hvis du ikke gør ting, der gør dig glad, kan du ende med at kompensere med mad, især sukkerholdige snacks. Aktiviteter som at være fysisk aktiv, få frisk luft eller lytte til musik kan booste glædesniveauet.
3. Dulme følelser
Mad kan føles som en nem måde at dulme følelser på, når vi oplever svære følelser som sorg, stress eller ensomhed. I stedet for at tale med nogen eller bearbejde dem, tyer mange til hurtige kalorier for at få det bedre, selvom det er en midlertidig løsning.
Læs også: Kan en blodprøve afsløre psykose? Dansk opdagelse bringer os tættere på svaret
4. Behovssignaler
Din krop kan ofte signalere, at den er tørstig, men det kan forveksles med sult. Når du spiser i stedet for at drikke, kan det føre til overspisning og vægtøgning. Sørg for at holde dig hydreret, så du undgår denne fælde.
5. Får ikke sagt fra
Mange mennesker oplever frustrationer, som de ikke får sagt fra overfor, især på arbejdspladsen. I stedet for at konfrontere problemet, vender de hjem og dulmer følelsen med mad. Denne form for frustration kan hurtigt føre til overspisning som en form for selvafstraffelse.
6. Vane
Nogle gange er overspisning simpelthen et spørgsmål om vane. Hvis du er vant til at spise, selvom du ikke er sulten, eller hvis du altid spiser til, at du er overmæt, kan det blive svært at bryde mønsteret. Lær at stoppe, når du ikke længere er sulten, og undgå at spise bare for at være social.
7. Understimulerede sanser
Hvis dine sanser ikke bliver tilstrækkeligt stimuleret, kan du føle behov for at kompensere gennem mad. Det kan være behovet for at tygge på noget sprødt eller klistret, som aktiverer sanserne i munden. I stedet kan du prøve at tilfredsstille dine sanser på andre måder, som at bruge en lækker creme på huden.
Læs også: Stressepidemi i Danmark: Nye tal viser, hvem der rammes hårdest
8. Opdragelse
Mange, der er opdraget med trøstespisning som børn, bærer denne vane med sig ind i voksenlivet. Hvis mad var løsningen på følelsesmæssige udfordringer i barndommen, vil det også ofte være det, du søger som voksen, når du har det svært.
9. Spiseforstyrrelse
For nogle mennesker kan overspisning være en spiseforstyrrelse, som for eksempel BED, også kaldet Binge Eating Disorder. Her oplever man en ukontrollerbar trang til at spise store mængder mad, ofte som en reaktion på negative følelser eller stress. Det er vigtigt at søge hjælp, hvis man har mistanke om, at man lider af dette.
10. Utryghed i samfundet
Samfundsmæssig uro og kriser kan også påvirke vores spisevaner. Undersøgelser har vist, at folk under finansiel utryghed eller store kriser, som under coronapandemien, kan begynde at overspise. Det er en slags kollektiv reaktion, hvor vi instinktivt polstrer os selv for at beskytte os mod fremtidens usikkerheder.
Artiklen er baseret på informationer fra TV 2.
Læs også: Forskere afslører: Disse fødevarer kan bekæmpe depression
Læs også: Disse jobs har størst risiko for at udløse depression